Normalt laver jeg den her salat med perlebyg – men forsøgte i dag med pasta i stedet for.
Det smagte rigtig godt til den nøddepaneret kuller som vi fik til. Hvis ikke du er vild med græskar kan du evt udskiftet græskar med friske pærer.
1/2 Hokkaido græskar skåret i tern og bagt i ovnen med salt/peber i 15 minutter ved / 200 grader ( brug det hele hvis dit Hokkaido græskar er meget lille )
500 gram tørret pasta af en slags – kogt “al dente ”
200 gram grønkål
70 gram hasselnødder
Olivenolie
Saft fra 1 citron
Salt/peber
30 gram revet parmesan
Start med græskaret – tag kernerne ud og fjern skrællen ( gem kernerne de smager rigtigt godt ristet ). Skær dit græskar i mindre terne og bag det i ovnen på et stykke bagepapir med lidt olie samt salt/peber ved 200 grader i 10-15 min.
Kog din pasta.
Rist dine hasselnødderne på en varm pande – afkøl og hak dem groft.
Pluk bladene af din grønkål – skyl og hak dem groft. Kommes på en pande med lidt olie og vend dem rundt i ca 2 minutter.
Bland pasta, grønkål, nødder samt græskar sammen – smag til med citronsaft, salt og peber samt lidt olivenolie. Drys med revet parmesan.
Hvis du har gemt kernerne kan du bage dem i ovnen med lidt olie, salt og evt chili eller karry. De skal ca have 30-40 ved 200 grader.
Du kan bruge dem til salaten her som drys eller til en suppe eller bare som en snack. De holder sig ikke sprøde i flere dage så de skal tilberedes samme dag, som de skal spises.