Skip to content
Suppe af hvide bønner med radise-agurk kompot
En solid bønnesuppe med sommerligt tilbehør. Vi får suppe 1 gang om ugen i vuggestuen/børnehaven – og alle supper er et hit hos børnene. Også den her. 
Husk at lægge bønnerne i blød i rigeligt koldt vand natten over.
500 gram hvide bønner
250 gram kartofler
1 porre
1 løg
2 fed hvidløg
Lidt olie
1 Bouillonterning
1 liter vand
2 dl mælk eller fløde
Salt – peber
1 agurk
10 små radiser
1 spsk hvidvinseddike – eller æbleeddike
1 tsk sukker
Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Skær det hvide af porren – skær i skiver og skyl dem godt. Pil og hak løget samt hvidløget. Sauter det hele forsigtigt i 3-5 min i lidt olie og lidt salt. Si vandet fra de udblødte bønner og tilsæt dem sammen med vand og bouillon. Kog til bønnerne er møre ca. 1 time. Tilsæt mælk eller fløde og blend – tilsæt evt. mere vand eller mælk/fløde til du får den ønskede konsistent. Smag til med salt og peber.
Kør radisserne i en foodprocessor til de er finthakkede. Kør derefter agurken i en foodprocessor. Hvis den afgiver for meget væske kan du afdryppe den i fintmasket si. Bland begge dele sammen og smag til med eddike, sukker samt salt.
Server suppen rygende varm med en skefuld radise-agurk kompot samt brød til .