I dag stod jeg med en rest røget hamburgerryg som hverken var fugl eller fisk – så kom jeg lige i tanke om at Låvise i påsken havde lavet en salat af det samme kød. Så stærkt inspireret af hende http://laavisesmad.blogspot.dk/2014/04/rget-hamburgerrygsalat.html tryllede jeg mine rester om til denne salat. Hamburgerryg salat med æbler, rød peber, forårsløg samt friske ærter – skyr og lidt salt og peber. Opskriften er sådan cirka da den består af rester. En del af børnene var på tur i dag så salaten passede super godt i en sandwich med frisk gnave grønt til .
Røget hamburgerryg salat.
300 g. Hamburgerryg, jeg kørte kødet i en foodprocessor til det var meget fint
½ bdt. forårsløg, det røg med i foodprocessor
2 håndfulde friske ærter
1/2 æble skåret i fine tern
1/2 rød peber skåret i fine tern
1 spsk. mayonnaise
5- 6 spsk. skyr
1 tsk. Dijonsennep
lidt citronsaft
Salt
Peber
Skyr røres sammen med mayonnaise, sennep . Den må ikke blive for tynd
Hamburgerryggen, forårsløg, rød peber, ærter samt æble tilsættes, smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Hold lidt igen med salten da kødet er saltet i forvejen.