Rabarber og kartofler klæder hinanden – og den her salat passer super godt med røget fisk. Men den fungere også rigtig godt sammen med grillet fisk.
4 personer
800 gram nye kartofler – kogte
saft fra 1/2 citron
3 spsk olie
1 spsk honning
flagesalt
peber
1 fennikel
200 gram ovnbagte rabarber ( se hvordan her )
1 dild hakket
Del kartoflerne i mindre stykker. Bland citronsaft, olie, honning. Og vend kartoflerne i smag til med salt og peber.
Skær fennikel i så tynde skiver som muligt. Bland dine ovnbagte rabarber, dild i salaten ved servering,
Serveres med røget makrel, røget fisk, grillet fisk eller kylling.
Ser voldsomt lækkert ud! Tænker den kun bliver bedre af, at kartoflerne får lov at samle krudt og smag nogle timer inden servering, og så fenikel, rabarber og dild i til sidst. Vil bruge en eddikedressing (måske endda med grov sennep) – og tænker det er nogenlunde samme blandingsforhold som citronsaften?
Hej Linda , tænker jeg også – og ideen med grov sennep er helt genial – det vil jeg også lige afprøve, kan godt forestille mig at det holder 🙂
Det var rigtig godt med grov sennep – brugte et par gode, generøse skefulde.
Dog vil jeg nok ikke lave den i helt så god tid næste gang. Den blev lidt “cremet” i det, og jeg kan godt lide at den er mere “marineret”. Men mums!
Hej Linda,
Sådan er skud fra hoften – hvor tidligt tror du man kan lave den ? Er vild med ideen om grov sennep, kan lige forestille mig hvor godt det passer sammen.
Nogle timer kan den i hvert fald sagtens laves inden. Og så måske med ekstra af marinaden. Jeg kan godt lide det lidt skarpe fra sådan en marineret kartoffelsalat – og ja, det var bare super med den grove sennep! Og jeg sparede ikke på det 😉 Det var rigtig godt sammen med de bløde, syrlige rabarber, at få det der poppende fra sennepskornene.
Sennep vil jeg måske vente med at blande i til allersidst, for at undgå at det cremer for meget.
Jeg ventede til en times tid inden, med at blande snittet fennikel i – for at den skulle blive ved at være sprød.
Mange tak Linda – så sødt af dig at svare 🙂 – Skal prøve det i weekenden……