Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Mulligatawny suppe m/ kylling, kartofler, banan og æbler

Mulligatawny suppe m/ kylling, kartofler, banan og æbler

Rester fra kyllinglår, kartofler blev forvandlet til denne skønne indiske suppe i dag til frokost. Børnene tog godt i mod suppen selvom et par af dem synes det var underligt at jeg havde pyntet suppen med æbler og banan.

1 kylling eller kogte kyllingelår
1 æble i små tern ( evt et ekstra til pynt )
3 stænger bladselleri, i tynde skiver
1 teskefuld gurkemeje
1 teskefuld stødt spidskommen
1 teskefuld stærk karry
1 spiseskefuld garam masala-krydderi
Salt
1 l god hønsebouillon eller grøntsagsboullion
1 stor kartoffel i små tern
2 små finthakkede løg
2 skrællede gulerødder i tynde skiver
1 lille stang kanel
saft af 1-2 limefrugter
½ teskefuld tørrede chiliflager
1 dåse kokosmælk
3 små finthakkede fed hvidløg
Masser af frisk koriander til at drysse over

Dæk kyllingen med vand og tilsæt krydderurter ( 4 stilke krydderurter, fx persille eller timian ) , grøntsager ( pore, gulerødder, løg ) og krydderier ( salt,peberkorn ). Bring vandet i kog, skru ned for varmen og lad kyllingen simre ca. 1 time. Sluk for varmen og lad kyllingen ligge i suppen ca. 1 time. Si suppen fra og gem den. Pil kødet i trevler.

Steg forsigtigt løg, gulerødder og kartofler i olie i 3-4 minutter til de er klare og let gyldne.
Tilsæt bladselleri og æble og rør godt.
Tilsæt gurkemeje, spidskommen, karry, garam masala og salt (begynd med 1 teskefuld og smag til efterhånden) og steg forsigtigt i 5 minutter. Derefter kommes bouillon i – dernæst kanelstang. Lad suppen simre forsigtigt i 30 minutter.
Nu tilsættes limejuice, chili og kokosmælk, kylling. Lad suppen simre i 10 minutter.
Suppen serveres med bunkevis af frisk koriander, friske skiver af æble og i dag 1 banan skåret i mindre stykker.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *