Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Kartoffelblinis af bagte kartofler med stenbiderrogn

Kartoffelblinis af bagte kartofler med stenbiderrogn

Når stenbiderrogn er i sæson – så skal vi selvfølgelig prøver det . Med vi mener jeg altså børnene. Her er de serveret med kartoffelblinis i stedet for de almindelige med boghvede. De små blinis af kartofler glider nemt ned for mindre børn – lige så gælder det stenbiderrognen – dog er de ikke vilde med de rå løg.

Til kartoffelblinis :
4 store bagekartofler
75 g smør
1 tsk salt
1- 2 æg
olie til stegning

Der bliver ca. 15-20 blinis ud af den mængde, der er angivet i opskriften.
Start med at bage kartoflerne i en 200 grader varm ovn i 1 time. Skrab kødet ud af kartoflerne, kom det i en foodprocessor, og blend det med smør, salt og æg.
Det er vigtigt, at kartoflerne blendes, mens de stadig er meget varme.
Varm lidt olie op i en pande, og sæt klatter af kartoffelmosen .Steg blinierne ca. 2 minutter på hver side, til de er lysebrune, og læg dem på fedtsugende papir.

Blinierne kan laves nogle dage i forvejen, opbevares på køl og varmes op i ovn eller på pande inden servering.

400 g renset stenbiderrogn
salt, peber og citron
1 rødløg
1 lille bæger cremefraiche

Dryp stenbiderrognen af i en sigte, og smag den til med salt, peber og citron. Hak rødløget fint.
Top hver blini med stenbiderrogn, cremefraiche og rødløg, eller lad dine gæster gøre det selv.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.