Jeg havde på et tidspunkt en ung kvinde fra Pakistan til at hjælpe mig i køkkenet. Hver morgen havde hun en lun pandekage med som indeholdt Aloo gobi – som var hendes morgenmad. Retten kan serveres som en hovedret eller som tilbehør. Opskriften er hendes, tilpasset så den passer til mindre børn og med krydderier som du enten har eller nemt kan skaffe. Børnene er vilde med retten og vi får enten brød og yoghurt til og nogen gange spinat pandekager.
Du skal bruge :
800 gram blomkål ( 1 blomkålshoved ) – skåret i buketter )
800 gram kartofler – skåret i tern
1 løg, finthakket
1 dl olie
1 tsk spidskommen
2 revet fed hvidløg
3 centimeter frisk ingefær, revet
1/2 tsk gurkemeje
1 rød chili, finthakket uden kerner
1 tsk sennepsfrø
1 tsk fennikelfrø – knust i en morter
3 tomater skåret i tern
Frisk koriander til pynt
Sådan gør du :
Del blomkålen i buketter.
Skær kartoflerne i tern.
Fint hak løget, chili
Riv ingefær, hvidløg
Fennikelfrø knuses i en morter
Skær tomaterne i tern
Varme olie og svits spidskommen, sennepsfrø i et minut.
Bagefter tilsæt løg, hvidløg, rød chili og ingefær, som også skal svitses.
Tilsæt kartofler og steg. Tilsæt gurkemeje og chili pulver, og steg igen.
Tilsæt tomaterne i tern og lad retten småkoge cirka 5 minutter.
Tilsæt blomkålen og steg ved fuld varme cirka 1 minut.
Skru ned for varme, læg låg på og lad det hele småkoge cirka 15 minutter.
Smag til med lidt salt
Servere med grofthakket koriander og en skefuld yoghurt eller som tilbehør til en kødret.