Lakse – guf – En dejlig hurtig ting – til vores rugbrødsdage. Den kan laves af rester fra bagt laks, et stykke varmrøget laks, røget makrel – eller du kan lave den fra bunden……….
Opskriften med bagt laks :
200 gram laksefilet
1 fed hvidløg i tynde skiver
Saften fra 1 citron
1 kvist rosmarin
Salt/peber
1 spsk.. Sennep – eller efter smag
Ca. 1 dl skyr
Læg laksen med skindsiden nedad på et lille ovnfast fad – pres halvdelen af citronsaften ud over, læg tynder skiver af hvidløg på og derefter rosmarin – drys lidt salt og peber på. Bag fisken ved 160 i ca. 15 min . Tag fadet ud og dæk det med alufolie og sæt det på køl.
Når fisken er afkølet, skrabes kødet fra skindet og røres med sennep, skyr og den sidste halvdel af citronsaften. Smag til med lidt salt og evt. peber.
Åhhh hvor ser det lækkert ud….Og en god måde at få bugt med det sidste stykke.
Ja super genialt – du kender det sikkert godt at man bare lige står der med en rest som hverken er fugl eller fisk 🙂