Fiskepie med torsk, spinat samt pastinak/kartoffelmos

Fiskepie med torsk, spinat samt pastinak/kartoffelmos

Fredag stod menuen på fiskepie i vuggestuen – det er altid en lille smule svært for de kære børn at spise retter hvor alt er blandet sammen og de ikke kan se de forskellige ingredienser – lige bortset fra kødsovs .

Men alt i alt klarede de udfordringen …………….

 Det her skal du bruge til 4 personer

  • 600 g Torsk
  • 500 g pastinak
  • 2 dl fiskefond
  • 2 dl mælk
  • 225 gsmør
  • 100 g hvedemel
  • 3 stk. store bagekartofler
  • 300 g spinat
  • 3 stk past. æggeblomme
  • 3 dl fløde
  • ·citronsaft
  • ·salt og peber

 Fremgangsmåde

Kartoffel/pastinak mos: Skræl, skyl og del kartofler og pastinakker. Kog dem møre i vand. Så snart de er møre (helt møre) hældes vandet fra . Mos dem igennem en purépresse, en kartoffelmoser eller et piskeris.

Kog 1 dl fløde, 2 dl mælk og 125 g smør op til kogepunktet i en lille gryde og hæld det lidt ad gangen ned til kartoflerne/pastinakkerne under kraftig piskning. Tilsæt æggeblommerne, rør rundt og smag til med salt og peber.

Piesauce: Smelt 100 g smør i en tykbundet gryde og pisk melet i. Lad det koge godt igennem mens du konstant pisker. Tilsæt fiskefond og kog igennem. Tilsæt 2 dl fløde og kog igennem mens du pisker. Fortsæt med at koge og pisk til saucen er tyk, glat og blank.

Spinat: Skyl og tør spinaten og damp den lynhurtigt i en gryde med en lille klat smør – dræn væden fra i et dørslag.

Fyld: Skær fisken i mundrette stykker på ca. 2 x 2 cm og krydr med salt og peber. Lad dem trække i 20-60 minutter, og vend dem derefter sammen med den dampede og drænede spinat i den let afkølede sauce. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Fordel fyldet i et fastfad  Fordel mosen oven på Bag i en 200 grader varm ovn i ca. 35 minutter til den er  gylden .

Børnene fik gulerødder og ærter til – ( men alle ærterne var spist da jeg skulle tage mit billede ).

Når jeg laver retten derhjemme – får vi salat til.

 

 


Related Posts

Snegle med feta/spinat

Snegle med feta/spinat

Eftermiddagsmåltidet i en institution er ofte brød , frugt samt grønt – kombineret med spread, hummus eller anden form for smørelse.  Snegle her er en god afveksling for børnene – og de er meget glade for dem . Du får ca 16 stk 16 stk […]

MadbloggerUdfordringen #4: Miso marineret torsk med pak choy samt bøgehatte

MadbloggerUdfordringen #4: Miso marineret torsk med pak choy samt bøgehatte

MadbloggerUdfordringen #4: Miso marineret torsk med pak choy samt bøgehatte. Mit bidrag til MadbloggerUdfordringen #4– er en miso marineret torsk. Torsken er leveret af skagenfood.dk – jeg vidste ikke hvilken fisk jeg fik tildelt . Min store udfordring er at jeg normalt blogger om mad til børn […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *