Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Snobrød med jordbærmarmelade

Snobrød med jordbærmarmelade

Ny opfindelse – i vuggestuen – snobrød med jordbærmarmelade. Egentlig er det bare en almindelig bolledej – men det er blot lidt mere festligt end boller.

Og børnene var vilde med dem………….

 

Det skal du bruge :

50 g gær

4 dl mælk

2 æg

200 g smør

1 tsk salt

200 g Grahamsmel

700 g hvedemel

3-4 dl jordbærmarmelade

Sesamfrø

1 æg til pensling

1. Mælk og smør opvarmes i en gryde indtil det er “lillefinger” varmt, hvorefter gæren udrøres.

2. Mel og salt blandes – tilsæt den lune mælk lidt af gangen. Tilsæt derefter æggene et ad gangen – og dejen røres til den er smidig og glat.

3. Dejen deles i to lige store dele. Drys lidt mel ud på bordpladen og rul den ene del ud til en firkant på 30 x 50 cm. Halvdelen af jordbærmarmeladen fordeles ud på den ene halvdel af dejen, hvorefter dejen foldes sammen ind over marmeladen.

4. Pensl med æg og drys et godt lag sesamfrø, Skær så dejen i lange strimler, du bestemmer selv tykkelsen. Hvert stykke drejes som en spiral og ligges på en bageplade med papir. Denne fremgangsmåde bruges igen til den sidste del af dejen.

5. De skal hæve i 30 minutter og derefter bages i ca. 15 minutter  ved 200 grader.

 

 


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *