Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Fiskefrikadeller med krydderurter samt bulgur

Fiskefrikadeller med krydderurter samt bulgur

Vi er meget glade for fiskefrikadeller i vuggestuen – også laver jeg en ordentlig portion så der også er til vores rugbrødsdage………..

Fiskefrikadeller 4 personer

 

600 g hakket fiskekød ( vi bruger sej, torsk og laks ) men alt kan bruges…..

75 g røget bacon

2 stk. æg

3 spsk. mel

2 dl sødmælk

2 dl fløde

0,5 bundt dild

0,5 bundt kørvel

0,5 bundt purløg

2 spsk kapers

Salt &  Peber 

Rør det hakkede fiskekød sejt med ca. 1 tsk. salt og tilsæt ca. 1 tsk. knust sort peber. Hak røget bacon meget fint og tilsæt det sammen med et stort fintrevet løg. Tilsæt æggene et ad gangen og rør imellem hvert æg. Rør melet i farsen. Når melet er rørt i, tilsætter du fløden. Derefter mælken. Hak alle krydderurter og kapers og rør dem i. Lad farsen stå ½-1 time på køl og smag så på farsen (steg evt. en lille prøvedelle). Juster evt. med lidt salt og peber. Sørg nu for at krydre godt – der er en verden til forskel på en underkrydret delle – og en delle der er krydret godt! Steg dellerne på en pande i rigeligt smør/olie til de er dejligt sprøde og gyldne på begge sider.

I dag fik vi den her bulgursalat til :

http://kammerfruenogfedtegreven.dk/bulgur-med-masser-af-groent/

 

 


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *