Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Courgette fritter med grønt fra legepladsen samt tilbehør

Courgette fritter med grønt fra legepladsen samt tilbehør

Ved ikke om jeg skal kalde dem courgetter eller squash fritter – men de smager utroligt godt 🙂

Vi har rigtig mange krydderurter på vores legeplads – så børnene hjalp med at plukke og skylle de dejlige krydderurter – vi tog lidt af hver.

De er så nemme at lave – så sunde, dejlige saftige og sprøde. Dem kan vi godt lide børnene og jeg. I dag fik vi dem med bagte nye gulerødder og  en slags Tzatziki – samt agurk stave. Resterne skal bruges til tur madpakker og jeg lavede lige en sandwich til mig selv også – Mumms!

sandwich med courgette deller, tomater og spinat

 

2 mellemstore courgetter revet

3 håndfulde babyspinat, hakket

150 gram fetaost,smuldret

En stor håndfuld hakket friske krydderurter dild, mynte og oregano, persille, purløg – op til dig selv

3 storeæg,let pisket

2 forårsløg, hakket

2 fedhvidløg, hakket

1 dl mel – du bestemmer selv hvilken slags du vil bruge

½ tsk. bagepulver

Salt og sort peber, Olivenolie, til stegning

Kom den fintrevne courgette i en si over en skål. Drys med 1 tsk. salt til at trække væsken ud – lad det trække i 10 minutter. Vrid resten af væsken ud med dine hænder. Kom courgetterne i en skål sammen med det hakket spinat, feta, krydderurter, æg, fint hakket hvidløg, forårsløg – rør godt rundt ! Drys derefter mel og bagepulver i – og bland det godt sammen.

Kom olie på panden og varm op (medium varme). Kom dejen på panden – efter ca 30 sekunder tryk dem forsigtigt flade med en spartel. De skal steges ca. 3 minutter på hver side – eller indtil de er gyldne.

Læg dem på et stykke køkkenrulle for at fjerne det overskydende olie.

Vi fik nye gulerødder bagt i lidt olie, timian, lidt appelsinsaft, honning og chili. Så dryssede jeg lidt hakkede nødder på ved serveringen. Jeg lavede en lidt hurtigt udgave af en Tzatziki – lækker sommermad 🙂

Bagte gulerødder med nødder og timian

Opskrift på den hurtige Tzatziki få du her :

500 gram græsk yoghurt

4 fed hvidløg

1 lille agurk, skrællet og hakket

2 teskefulde olivenolie

Saft af ½ citron

2 spsk.. dild

Salt & peber

Det hele kommes i en blender – blend indtil det er glat .


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *