Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Stegt Polenta med sprød salat af spidskål,æbler,mandler

Stegt Polenta med sprød salat af spidskål,æbler,mandler

Så fik de kære børn prøvet noget nyt – stegt polenta med salat.

De fik det som en vegetarret men man kan sagtens lave det og servere det som tilbehør til en kødret.

Stegt Polenta med sprød salat

Polenta:

5 dl vand

Salt

100 gram polenta mel

½ dl olie – plus lidt ekstra til stegning

50 gram friskrevet parmesan

Saft fra 1 citron

Peber

Salat:

1 lille spidskål

2 æbler

1 håndfuld mandler

Et par dusk persille

Snit spidskål – æbler persille samt mandler fint. Jeg har blendet min salat fordi det var til lidt mindre børn.

Bland sammen – rør dressingen sammen og hæld over

Dressing:

½ dl æbleeddike

½ dl olie – jeg har brugt olivenolie

3 spsk. sukker (brug mere hvis du synes det er for surt)

Salt-peber

Bring vand – salt og ½ dl olie i kog – og kom derefter din polenta i under omrøring. Så den ikke klumper.

Kog polentaen igennem ved svag varme i 15-20 min til en tyk grød, husk at rører i den engang imellem så den ikke brænder på.

Tilsæt citronsaft og parmesan så grøden får en lind konsistent – lidt a la havregrød. Smag til med salt og peber. Hæld grøden i en smurt fad og stil det til afkøling i køleskabet så det bliver fast og sætter sig.

Du kan med fordel lave det dagen i forvejen.

Når den er afkølet kan du skærer polentaen ud i skiver og ristet det på panden sammen med lidt olie – ca. 3-5 min på hver side. Krydr med salt og peber og servere den med salaten og evt. noget feta eller gedeost, som en vegetarret , frokostret eller som tilbehør til en kødret.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *