Børnene er vilde med retten her – nogen gange får vi bacon i eller italiensk pølse i – men faktisk kan de bedst lide den her variant. Og alle kan spise med selv de mindste børn i vuggestuen.
Panissa Ris – vegetar udgave
300 gram risotto ris
2 løg, tern
2-3 stilke bladselleri – fintsnittet
30 gram frisk rosmarin – fint hakket
2 spsk. tomatpuré
2 ½ rødvin, helst barbera d ´asti rødvin – brugte jeg ikke til børnene 😊
Jeg brugte i stedet 1 liter god grøntsagsbouillon
Olivenolie
1 dåse gode hele flåede tomater
1 dåse borlottibønner
2 spsk. Grana Padano, revet – undlad hvis du ikke spiser ost
4 kviste bredbladet persille
salt
peber
Snit løg og bladselleri i tern – kom det i en gryde med olivenolie samt finthakket rosmarin, svits indtil løgene er bløde. Tilsæt risene – svits videre i et par minutter. Hæld ½ liter bouillon ved – tilsæt tomatpure, de flåede tomater. Lad risene absorbere væden før du tilsætter mere væske. Hold godt øje med risene – rør godt rundt ofte …….tilsæt mere væske, lidt af gangen . Bønnerne tilsættes til sidst sammen med resten af væden. Retten er færdig når din grydeske kan i midten uden at vælte 😊 Smag til med salt/peber – kom den hakket persille i – servere med et godt drys revet parmesan. Vi får blot brød til.