Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Kåldolmer med salat af spelt med friske abrikoser

Kåldolmer med salat af spelt med friske abrikoser

I dag fik vi kåldolmer af spidskål – farsen var lavet af hakket kylling med hakket spidskål samt timian. Så fik vi en dejlig salat af spelt med friske abrikoser og rød peber samt agurk skåret i tern.

1 stort spidskål

Lidt smør ca. 10 gram

5-6 kviste frisk timian

1 æg

1 fed hvidløg

400-500 gram hakket kylling eller kalv/flæsk

2 spsk. mel

1 dl mælk

1 dl æblemost eller juice

Saften fra 1 citron

Salt/peber

Smørklatter 

Pil yderbladene af spidskålen – (cirka 10 – 12 stk. ) Blancher dem i kogende vand med salt i – sådan cirka 30 sekunder – kom dem derefter i en skål med koldt vand.

Det inderste af spidskålen snittes fint – kommes i en gryde med lidt smør, hakket timian, fint hakket hvidløg – giv det et par minutter.

Bland kødet med æg, mel, mælk, salt og peber – samt din blanding af kål. Rør godt rundt i farsen. Lav små pakker af kål med farsen i – sørg for at lukke dem godt. Du kan evt. bruge lidt snor til at holde dem sammen.

Læg pakkerne i et ovnfast fad – kom æblemost ved, citronsaft og lidt smørklatter over dine dolmere.

Bag dem i ovnen ved 180 grader i 45 min eller til de er pænt gyldne.

Vi fik speltsalat til – men du kan servere ris eller kartofler til også.

Jeg har en opskrift på en bulgursalat som også ville være rigtig dejlig til – http://kammerfruenogfedtegreven.dk/bulgur-med-masser-af-groent/


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.