Chili sin Carne med bagte kartofler med bulgur

Chili sin Carne med bagte kartofler med bulgur

Chili sin Carne er altid en ret som børnene elsker og for mig en god mulighed for at tømme ud i vores grøntsager. I dag fik vi så grov bulgur til samt yoghurt og et godt stykke hjemmebagt speltbrød. I dag havde jeg rigtig mange kartofler så de blev skåret i tern og bagt i ovnen og derefter tilsat i retten. Du kan også vælge blot at koge kartoflerne i stedet for at bage dem – men det smagte vildt godt med de bagte kartofler i.
Til 4 personer

1 kilo kartofler – skåret i tern og bagt i ovnen
1-2 løg, hakket
3-4 fed hvidløg, hakket fint
2-3 spsk olivenolie
ca. 1/2 chili alt efter styrke, hakket fint
2 dåser borlottibønner
3 dåser hakkede tomater
4 dl vand
1 tsk kanel
2-4 tsk spidskommen alt efter smag og behag
1 rød peber – skåret i tern
1 gul peber – skåret i tern
1 grøn peber – skåret i tern
salt & peber

Steg hvidløg og løg i olien til de er klare i en stor gryde. Tilsæt grøn/rød/gul peber samt de bagte kartofler og lad dem stege med et par minutter.
Dræn vandet fra bønner og hæld dem i gryden. I med tomater og chili også.
Lad det koge op, tilsæt så krydderierne og skru derefter ned for varmen og lad det småsimre i 10 min. Smag til med salt.

Kog bulgur efter anvisninger på posen – eller server det med kogte ris.

Server evt. med en yoghurt, kogt bulgur og et stykke groft brød.


Related Posts

Rabarber salat med kartofler, fennikel og dild – serveret med røget makrel

Rabarber salat med kartofler, fennikel og dild – serveret med røget makrel

Rabarber og kartofler klæder hinanden – og den her salat passer super godt med røget fisk. Men den fungere også rigtig godt sammen med grillet fisk. 4 personer 800 gram nye kartofler – kogte saft fra 1/2 citron 3 spsk olie 1 spsk honning flagesalt peber […]

Ristede auberginer i karry, kokosmælk serveret med perlespelt

Ristede auberginer i karry, kokosmælk serveret med perlespelt

Auberginer er enten en grøntsag man elsker eller hader – Børnene jeg laver mad til i det daglige er vilde med auberginer og retten her er meget populær. Jeg laver den gerne dagen i forvejen da den smager bedst dagen efter. Opskriften er til ca. 6 […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *