Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Ramsløgspesto lavet på en lidt anderledes måde…….

Ramsløgspesto lavet på en lidt anderledes måde…….

Min pesto lavet af ramsløg er lavet på en lidt anderledes måde – jeg rister nemlig mine ramsløg på en pande med olie – til de er helt sprøde og lækre. Det giver bare en helt anderledes dejlig smag – meget lækkert. Jeg bruger hellere ikke parmesan i min pesto – men drysser det gerne på ved servering. Denne pesto smager super godt på en pizza eller på Foccacia brød sammen med dejlige modne tomater.

Ramsløgspesto

1 stort bundt ramsløg – 20-25 blade

1 spsk. olie

60 gram mandler – eller ca. 1 dl

1 tsk. salt

Sort peber

1 spsk. skal fra 1 citron

Saften fra 1 citron

Mere olivenolie

Ramsløgene skal på en pande med den 1 spsk. olivenolie – rist dem til de er sprøde

Derefter skal de blendes sammen med mandler, salt, citronsaft og citronskal indtil det er finthakket – dernæst tilsætter du mere olivenolie – massen skal være lind.

Jeg bruger ikke parmesan i min pesto da jeg nogen gange blander min pesto med andre ting.Også er det ikke lige altid at smagen passer med parmesan – men jeg drysser gerne revet parmesan over hvis jeg servere det f. eks som her med dejligt hjemme bagt speltbrød.


Related Posts



3 thoughts on “Ramsløgspesto lavet på en lidt anderledes måde…….”

  • Hej Elisabeth
    Tak for en spændende opskrift!
    Jeg vil høre, hvor i alverden du opdriver ramsløg henne? Jeg har ledt og ledt i diverse supermarkeder og de er simpelthen ikke til at finde nogen steder 🙁
    Jeg har prøvet at erstatte ramsløgene med hvidløg og det smager rigtig lækkert, omend lidt kraftigere vil jeg tro.

    Mvh Hans

    • Hej Hans,
      Jeg er glad for at hører at du synes opskriften er spændende 🙂
      Mine ramsløg har jeg gravet op i mine svigerforældres sommerhus og plantet dem i min egen have.
      Jeg har set at Irma har dem for tiden i potter til 20 kr. – ved ikke om du kunne have held af at prøve at plante én af dem .
      Ellers tror jeg måske du kan finde dem i plantecentre lige nu – da ramsløg er blevet ret populært at spise.
      Planten er ret taknemlig – i hvert fald i min have da den virkelig har bredt sig 🙂 De bedste hilsner fra Elisabeth

      • Hej Elisabeth
        Tusind tak for det hurtige svar. Jeg vil drøne ned i Irma og se om ikke jeg finde dem. Det lyder da i øvrigt som en rigtig god idé at plante dem i haven, selvom jeg ikke just har de grønneste fingre 🙂

        Rigtig god søndag!

        Mvh Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *