Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Muffins med kylling, broccoli samt friske krydderurter

Muffins med kylling, broccoli samt friske krydderurter
De her muffins er lavet af rester af kylling – broccoli. Jeg skal være opfindsom på jobbet har ikke mange penge i det daglige så alt skal bruges. Børnene er glade for dem – de bliver brugt som en lille lun ret til vores rugbrødsdage – til eftermiddagsmåltider eller til deres tur madpakker. De kan stort set laves med alt – også uden kød 🙂
Du får ca.12 stk alt efter hvilken størrelse din muffin form har.
Ingredienser:

1 spsk ekstra jomfruolivenolie
150 g broccoli, skåret i meget små buketter
2 spsk basilikum, finthakket el.  salvie,oregano
1 spsk rosmarin, finthakket
1 økologisk citron, fintrevet skal
salt

100 g rugmel
250 g fint sigtet speltmel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 1/2 dl mælk (rismælk, soyamælk ,mandelmælk eller komælk
1/2 dl ekstra jomfruolivenolie
2 æg
125 g kyllingerester (uden skind),skåret i små tern eller strimler

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.Overhæld broccoli buketterne med kogende vand, og lad dem stå et par minutter.

Svits hvidløg i olien,tilsæt basilikum og rosmarin og derefter broccoli, og svits det hele i 3-4 minutter. Smag til med citronskal og salt.

Sigt rugmel, speltmel og bagepulver i en skål. I en anden skål blandes mælk, olie, og æg, melet vendes i. Det skal kun lige blandes sammen, det må ikke røres længe, da det gør dejen tung.Tilsæt broccoli blandingen og kylling og fordel dejen i smurte muffinsforme.

Bag dem 20-25 minutter. Test efter 20 minutter med et lille træspyd, eller kødnål, om de er bagt i midten. Kommer den ud uden dej, er de færdige.

Du kan selvfølgelig bage dine muffins uden kylling, hvis du ønsker dem vegetariske. Tilsæt da evt. ekstra broccoli eller revet squash.

De kan holde sig 2 døgn på køl og 2 måneder i fryseren.

Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *