Majsfritter med tomat – chilisalsa , ristede kartofler

Majsfritter med tomat – chilisalsa , ristede kartofler

Dagens redning i dag da mine varer udeblev var en stor pose frosne majskerner – så det blev til majsfritter med tomat – chili salsa. Heldigvis elsker børnene majs og de her sprøde majsfritter som de kunne dyppe i salsaen var da også et stort hit.

4 personer

300 g majskorn (friske eller frosne, der er tøet op)
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
3 æg
1 bundt friske korianderblade eller persille
groft salt
friskkværnet peber
1 fed hvidløg
Blend 200 gram af majsene med hvidløg til en fin puré. Bland mel og bagepulver og blend det i sammen med æggene et ad gangen. Vend de sidste 100 gram majs, grofthakket koriander/persille og chiliflager i og smag til med salt/peber. Form massen til små flade kager og steg dem i olie på en pande i ca. 2-3 minutter på hver side.

Salsa
1 rødløg
¼ bdt basilikum
200 g modne tomater
1 fed hvidløg
salt og peber
½ tsk chiliflager

Mos de modne tomater, hak rødløget fint og basilikummen groft. Bland tomaterne med rødløg, basilikum og chiliflager. Smag det til med salt og peber.
Kan også bruges som tilbehør til en kødret.


Related Posts

Ristede auberginer i karry, kokosmælk serveret med perlespelt

Ristede auberginer i karry, kokosmælk serveret med perlespelt

Auberginer er enten en grøntsag man elsker eller hader – Børnene jeg laver mad til i det daglige er vilde med auberginer og retten her er meget populær. Jeg laver den gerne dagen i forvejen da den smager bedst dagen efter. Opskriften er til ca. 6 […]

Kyllingefarsbrød med feta,soltørret tomater samt bacon

Kyllingefarsbrød med feta,soltørret tomater samt bacon

Så fik vi et helt klart børnehit i denne her uge – nemlig farsbrød. Jeg laver det altid af kyllingefileterne som jeg hakker selv – jeg laver altid lidt ekstra så vi har til vores madpakker når de små skal på tur. 1000 g kyllinge […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *