Köfte med salat af revet kina radisser – hummus og blomkål vendt panko med lime og chili. Om sommeren får vi Köfte med en melon-/fetasalat med i dag fik vi altså revet kina radisser og blomkål som blev vendt i æg, panko, lime og chili.
Du skal bruge :
250 gram hakket lammekød
250 gram hakket oksekød
1 tsk spidskommen
En knivspids allehånde
En knivspids kanel
En kniv spids chiliflager
Et mellem stort rødløg – finthakket
1 håndfuld pistacienødder usaltede – grov hakkede
1 fed hvidløg – fint hakket
Et bundt bredbladet persille – finthakket
salt/peber
Bland det hele sammen – farsen rulles til små kugler eller som jeg har gjort her sat på et træspyd. Steges i olie ved medium varme til de er gyldne og gennemstegte.
Salat af kina radisser :
1 stor kina radisse – fintrevet
1 bundt persille – finthakket
2 tomater skåret i tern
Salt/peber
Lidt olivenolie
Bland det hele sammen – smag til med salt/peber og dryp lidt olivenolie over
Opskrift på hummus finder du her : http://kammerfruenogfedtegreven.dk/opskrifter-fra-vuggestuen/hummus-eller-humus/
Til blomkålen :
1 blomkål skåret i tynde skiver
1 æg sammenpisket
1 tsk salt
Peber
1 knivspids chiliflager
Fint revet limeskal
2 dl panko krummer
Olie til stegning
Skær blomkålen i tynder skiver .Bland panko med salt/peber, revet limeskal samt chili.
Vend blomkålen i det sammenpisket æg og derefter panko blandningen. Steges på en pande i 15 min til de er sprøde og gyldne.