Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Bagt blomkål med en panko af tomater,persille samt mandler

Bagt blomkål med en panko af tomater,persille samt mandler

Super lækkert tilbehør eller som en selvstændig vegetarret. Jeg fik den bagte blomkål som en selvstændig vegetarret med salat til.
Har før lavet den med en blød polenta med parmesan – smager også super godt.

Du skal bruge :
Til blomkålet
1 blomkål skåret i skiver
2-3 spsk olivenolie
Salt/peber

Panko blandingen :
2 dl panko/rasp
2 spsk smør eller olie
1 dl hakkede mandler
1 fed hvidløg finthakket
1/2 dl finthakket persille
1/2 dl soltørret tomater finthakket

Skær din blomkål i skiver og smør dem med olie – læg på et stykke bagepapir på en bageplade. Bages i ovnen ved 220 grader i 15 min på hver side.

Imens blomkålen bager kommes der lidt smør/olie på en pande – svits hvidløg,persille, de soltørret tomater samt din panko/rasp – det skal være sprødt og gyldent.
Tag blomkålen ud når den er mør og gylden – lægges på et fad og drys panko blandingen over. Server det som tilbehør til en kødret eller fisk. Eller spis blomkålen som en vegetarret med salat, kartoffelmos eller polenta til .


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.