Jeg er vild med polpetter – især vegetar varianterne . Jeg laver dem i mange udgaver. Den her udgave er med auberginer som er ristet på panden sammen med forårsløg.
Så er der tilsat havregryn – fint hakket mandler og hele mandler, soltørret tomater, hvidløg, frisk basilikum og 1 æg. Normalt laver jeg en spicy tomatsauce til, men i dag stod den blot på en salat og lidt groft brød til.
Til 4 personer
2 auberginer skåret i små terninger
100 gram rasp eller 2 dl havregryn
2 fed hvidløg knust
1 bundt forårsløg skåret i tynde skiver
50 gram soltørret tomater – fint hakket
1 æg pisket sammen
25 gram mandler fint hakket
20 gram mandler hele
1 håndfuld frisk basilikum hakket fint
Olivenolie
salt & Peber
Start med at tænde ovnen på 180 grader. Varm olien op på panden ( middelvarme ) og steg auberginer til de er gyldne, dernæst steg løgene indtil de er bløde.
Kom aubergine, løg i en skål sammen med de øvrige ingredienser og bland til en fars. Smag til med salt/peber.
Kom bagepapir på en bageplade – smør med lidt olie. Form farsen til små kugler og læg dem på bagepladen. Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, indtil de er gyldne.
Vend dem engang undervejs. Server med salat eller en tomatsauce til.
En hurtig een af slagsen er den her :
3 spsk olivenolie
1 fed hvidløg – knust
1 dåse hakkede tomater – 400 gram
Frisk basilikum
Salt/peber
Varm olien op i en gryde over middel varme og svits hvidløget. Kom tomaterne i og lad sauce simre i 15 minutter – indtil den er kogt lidt ind.
Drys med friske basilikumblade, smag til med salt/peber.