Eftermiddagsmaden i dag var pandekager med tranebærsirup og som vanligt med frisk frugt til. Jeg havde en god rest af tranebærsaft tilbage fra sidste uge som blev nedkogt til sirup og som passende blev brugt til de dejlige pandekager.
Tranebærsaft :
Ingredienser
1- 2 dl dl vand
500 gram friske eller frosne tranebær
200 gram sukker
1/2 dl citronsaft
1/2 dl appelsinjuice
Hæld vand og tranebær i en gryde og bring det i kog – skru ned og læg låg på. Lad det simre i 20 minutter eller indtil bærerne begynder at poppe.Sigt med en finmasket si, pres blanding med en ske; kassere bær. Hæld saften tilbage i gryden og rør sukker, citronsaft og appelsinsaft i . Bring i kog; kog og rør indtil sukkeret er opløst.
Fjern gryden fra varmen. Sættes derefter til afkøling. saften kan blandes med vand eller dansk vand.
Skal du lave sirup skal du blot koge saften lidt længere så den tykner.
Havregrynspandekager – amerikanske
ca 10-12 stykker
2 dl kærnemælk – eller en anden form for mælk
80 gram hvedemel
60 gram havregryn
2 æg
1/2 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 tsk sukker
Del æggene – pisk æggehviderne stive og pisk æggeblommer med mælken. Vend havregryn, mel, bagepulver, salt og sukker i mælken blandingen. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i – og bag derefter små pandekager i lidt smør på en pande.