Så fik jeg endelig brugt resten af mit grønkål til denne lille friske salat med klementiner, løg, brøndkarse og en dressing af granatæble. Jeg smed den ene halvdel på panden i lidt olie – sammen med løgene. Den anden del af grønkålen kom i rå.
Til 4 personer skal du cirka bruge :
300 gram grønkål – ribbet, vasket og afdryppet
2 stk clementiner
2- 3 stk skalotteløg skåret i tynde skiver
1 bakke brøndkarse
1/2 granatæble
1/2 dl olivenolie – gem lidt til stegningen
2 spsk æbleeddike
salt/peber
Rib, vask grønkålen i koldt vand – afdryp det i en sigte. Skær granatæblet halvt over og slå kernerne ud over en skål. Slå på skallen med en ske. Vend olivenolie – eddike, kernerne fra granatæblet – smag til med salt/peber. Varm en pande op med lidt olie – tag halvdelen af grønkålen og steg det på panden i ca 2 minutter – bare så det falder lidt sammen. Kom løgene på – krydr med salt og peber – vend det hele godt rundt. Læg den rå grønkål på et fad – fordel den lune grønkål/løg på fadet, læg derefter stykker af clementiner på – hæld dressingen over og pynt med brøndkarse.
Vi fik helt almindelig flæskesteg til .