Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Grøntsagslasagne med aubergine, spinat og mozzarella

Grøntsagslasagne med aubergine, spinat og mozzarella

Børnene er vilde med lasagne – lige meget om den indeholder grøntsager eller kød.
I dag fik vi den med auberginer og spinat, serveret med en tomatsalat med feta.

 

3 auberginer
3 fed hvidløg, knust og finthakket
6 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2×400 g  dåse blomme tomater
1 splash balsamico
1 bundt frisk basilikum, blade plukket og stilke hakket
500 g frosset spinat, optøet og afdryppet
2 kugler frisk mozzarella, presset for væde og plukket i små stykker
2 håndfulde revet parmesan
6-8 friske lasagneplader

Skær auberginen i skiver på langs, ca. ½ cm. tykke, drys dem med groft salt og læg dem i en sigte for at dryppe af i ½ time. Hvis du som jeg skal lave til børn fra 0-3 år , er det en rigtig god idé at skære auberginerne i små tern. Skyl dem under koldt vand og dup dem helt tørre. Pensl dem alle med olivenolie, på begge sider, og steg på en varm (grill)pande, til de får farve. Krydr med salt og peber – og læg dem til side. Varm lidt olivenolie op i en gryde og sauter løget, til det bliver blødt og gennemsigtigt, men uden at det tager farve. Tilsæt hvidløg og lad det steg med i 1 minuts tid, til det begynder at dufte. Hæld tomaterne ved, krydr med salt, friskkværnet peber, 1 splash balsamico og et nip sukker. Lad det småsimre uden låg i godt 10 minutter. Tag gryden af varmen og rør den friske hakket basilikum i, smag til. Varm olivenolie op på en pande og sauter hurtigt hvidløg, til det begynder at dufte, det skal ikke tage farve. Hæld den godt afdryppede spinat ved og steg i et par minutter. Krydr med salt og friskkværnet peber, tag af varmen. Smør et ovnfast fad med lidt olie. Kom lidt af tomatsovsen i bunden og fordel lidt af spinaten ovenpå. Læg så et lag lasagneplader, derefter auberginer, tomatsovs, spinat, mozzarellaost og endnu et lag lasagneplader. Forsæt på den måde, til alt er brugt op. Slut af med tomatsovs, mozzarella samt 2 håndfulde revet parmesan. Sæt i en 200 grader varm ovn (varmluft) i 35-40 minutter. Dæk evt. fadet i de sidste 15 minutter, hvis det får for meget farve. Tag ud af ovnen og lad det trække i 5 minutter, inden det serveres med en salat.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *