Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Spicy kyllingkrebinetter med ananaschutney, tomatiseret bulgur

Spicy kyllingkrebinetter med ananaschutney, tomatiseret bulgur

Det er ikke særligt ofte jeg laver krebinetter til børnene – de er vilde med dem, men det er et lidt større arbejde at lave til 74 børn. Jeg blander krydderier og grøntsager i , både for at få lidt flere grøntsager i dem og for at få kødet til at strække lidt længere. Tomatiseret bulgur – er en nem måde at gøre bulgur væsentlig mere spændende på.

Spicy krebinetter til 4 personer

500 g blandet, hakket kylling
1 løg – revet
1/2 squash – revet
Chili – efter smag
3 cm Ingefær – revet
1 fed hvidløg – revet
1 tsk Karry
1/2 bundt koriander – fint hakket ( kan undlades )
salt/peber
1 dl hvedemel
1-2 æg – afhængig af størrelse

2-3 dl rasp
1-2 æg
Olie eller smør til stegning

Rør kødet med mel, revne grøntsager, krydderier samt æg. Form hver portion til en bøf (krebinet).
Slå æg ud i en dyb tallerken eller flad skål, og pisk det sammen med en gaffel.
Hæld rasp op på en tallerken.
Bland lidt salt og peber i raspen.
Vend hver enkel krebinet først i æg, så i rasp, så i æg og så i rasp igen.
Smelt smørret på en pande, til det er gyldent, og steg krebinetterne heri på begges sider, til de er gennemstegte – ca. 5 minutter på hver side afhængig af tykkelse.

Tomatiseret bulgur
4 personer

400 gram grov bulgur
50 gram sesamfrø
3 tomater
1 spsk tomatpure
1 ds hakkede tomater
2 tsk paprika
Saften fra 1 Citron
1 fed hvidløg
Chili – efter smag
2 spsk frisk dild – eller 2 tsk tørret

Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Rist sesamfrø let på en tør pande. Blend de øvrige ingredienser til en lind sovs – smag til med salt/peber. Vend sovsen sammen med bulgur, sesam og finthakket dild.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *