Speltbrød – ganske enkelt

Speltbrød – ganske enkelt

Det her brød er det jeg bager mest til børnene i vuggestuen – de elsker det. Jeg har aldrig fået lagt opskriften på bloggen så nu er det vist på tide 🙂 Du kan vælge at lade det koldthæve natten over – eller minimum 6-8 timer i køleskabet, eller du kan lade det hæve i 3 timer ved stuetemperatur. Denne opskrift er min grundopskrift i det daglige i vuggestuen.

Speltbrød

100 gram groft speltmel
900 gram fint speltmel
7 dl vand
20 gram salt
20 gram gær eller 200 gram surdej
Lidt olie til skålen/plastbeholder

Opløs gæren i vandet. Hæld mel samt gær/vand i en røremaskine – rør ingredienserne sammen og lad dejen hvile i 30-45 min. Tilsæt salten og ælt dejen i 15 min på medium hastighed indtil den er glat og smidig.

Kom dejen i en skål – eller høj plastbeholder ( som er smurt med lidt olie ) , og lad den hæve 3 timer. Vend dejen hver halve time i den periode – dette gøres kun hvis du ikke koldthæver den i køleskabet.

Hvis du som jeg koldthæver dejen kommes den i en stor plastbeholder med låg( smurt i lidt olie ) og sættes på køl i mindst 8 timer. Brødet får mere struktur og smag når det er koldthævet.

Jeg tager dejen ud af køleskabet 1-2 timer før jeg skal bage det. Nu er dejen klar til at slå op til brød.

Tænd ovnen på 245 grader.

Jeg hælder forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord – form forsigtig dit brød og læg det på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan også vælge at lave 2 brød af dejen.

Bag brødet i 35-40 minutter – og lad det afkøle på en bagerist.

Speltbrød er et dejligt saftigt brød som holder sig frisk længe.

Denne opskrift er min basis opskrift på brød til vuggestuen – nogle gange bruger jeg dejen til små pizza’er eller boller. Du kan sagtens tilsætte kerner i dejen – det gør jeg bare ikke på jobbet da mindre børn ikke på få kerner.

Efter samme princip kan du lave et hvedebrød :

100 gram groft speltmel
900 gram hvedemel
7 dl vand
20 gram salt
20 gram gær eller 200 gram surdej
Lidt olie til skålen/plastbeholder

Fremgangsmåden er den sammen som beskrevet til speltbrødet.


Related Posts

Speltgrød med jordbær samt ristet speltkerner i honning

Speltgrød med jordbær samt ristet speltkerner i honning

Speltgrød med friske jordbær samt ristet speltkerner – mandag er vores grøddag, og de fleste af børnene er glade for grød. Specielt hvis de får frisk frugt til. 1/2 dl knækkede speltflager 1 dl blandet korn/frø – hørfrø, sesam, hel boghvede 1 spsk. æbler i […]

Kåldolmer med salat af spelt med friske abrikoser

Kåldolmer med salat af spelt med friske abrikoser

I dag fik vi kåldolmer af spidskål – farsen var lavet af hakket kylling med hakket spidskål samt timian. Så fik vi en dejlig salat af spelt med friske abrikoser og rød peber samt agurk skåret i tern. 1 stort spidskål Lidt smør ca. 10 […]



1 thought on “Speltbrød – ganske enkelt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *