Børnene er vilde med falafel i vuggestuen – det kan spises med hænderne, nemt at tygge – det er bare et stort hit når det er på menuen . Der er rigtig mange forskellige opskrifter – men den her har jeg brugt i årevis – du kan selvfølgelig skrue op for de forskellige krydderier – men den opskrift er tilpasset de mindre børn ………
Vi får også hummus og pitabrød til – men det var blevet spist inden jeg nåede at få det med på mit billede.
Ingredienser til 4 personer
250 gram kikærter (tørvægt)
1 bundt persille, frisk
4 fed hvidløg
1 mellem løg
1 tsk. koriander, stødt
1 tsk. spidskommen, stødt
2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
4 spsk. mel
Til stegning
1 liter olie eller måske lidt mere
Sådan gør du
Læg kikærterne i blød om morgenen, eller du kan gøre det aftenen før. ( brug en stor skål fordi kikærterne svulmer op til dobbelt størrelse ) .
Du skal ikke koge ærterne inden du laver dejen !
Dejen
Når de er opblødte, så hæld vandet fra og skyl dem.
Hak dem i en foodprocessor så fint som det er muligt.
Læg de hakkede kikærter over i en skål for sig selv.
Kom resten af ingredienserne, undtagen mel og bagepulver, i foodprocessoren sammen med ca. lige så meget af de hakkede kikærter.
Bland mel og bagepulver først, så bagepulveret kan bliver jævnt fordelt i kikærterne.
Bland nu alle ingredienser sammen med de øvrige kikærter.
Så skal der steges……
Varm olien op til 160 til 180 grader. Jo tættere på 180 grader jo bedre.
Form dejen til faste kugler på samme måde som med frikadeller. Brug en ske .
Hvis du har svært ved at få dejen til at hænge sammen så tilsæt lidt mere vand – den må bare ikke være for fugtig.
Steg dem i olien til de er godt brune. 2-3 minutter afhængigt af oliens temperatur.
Jeg plejer at stege 4 af gangen i en kasserolle når jeg gør det derhjemme. Hvis du steger for mange ad gangen daler temperaturen for meget. Og de bliver alt for fedtet.
Læg dem over på en noget køkkenrulle.
Serveres med hummus også som her med bulgursalat – eller de kan serveres med pitabrød………….
Opskrift på hummus finder du her : http://kammerfruenogfedtegreven.dk/opskrifter-fra-vuggestuen/hummus-eller-humus/
Opskrift eller et bud på bulgursalat finder du her – der mangler dog et foto det følger senere : http://kammerfruenogfedtegreven.dk/bulgur-med-masser-af-groent/