Super lækkert tilbehør eller som en selvstændig vegetarret. Jeg fik den bagte blomkål som en selvstændig vegetarret med salat til.
Har før lavet den med en blød polenta med parmesan – smager også super godt.
Du skal bruge :
Til blomkålet
1 blomkål skåret i skiver
2-3 spsk olivenolie
Salt/peber
Panko blandingen :
2 dl panko/rasp
2 spsk smør eller olie
1 dl hakkede mandler
1 fed hvidløg finthakket
1/2 dl finthakket persille
1/2 dl soltørret tomater finthakket
Skær din blomkål i skiver og smør dem med olie – læg på et stykke bagepapir på en bageplade. Bages i ovnen ved 220 grader i 15 min på hver side.
Imens blomkålen bager kommes der lidt smør/olie på en pande – svits hvidløg,persille, de soltørret tomater samt din panko/rasp – det skal være sprødt og gyldent.
Tag blomkålen ud når den er mør og gylden – lægges på et fad og drys panko blandingen over. Server det som tilbehør til en kødret eller fisk. Eller spis blomkålen som en vegetarret med salat, kartoffelmos eller polenta til .