I sidste uge da jeg mødte på jobbet -stod der den fineste indpakket pose med knækbrød, et sødt brev og en en håndskrevet opskrift fra Clara på 12 år 🙂
Opskriften er på ingen måde unik – set før, men det at børn laver mad og bager , er jeg bare helt vild med.
Clara er vild med at bage og lave mad – har mod på det og kaster sig ud i det ! Hun fortjener at få sit værk delt her 🙂
Her er Clara’s opskrift :
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
3 dl mel
1 dl olie
2 dl vand
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Sådan gør du :
Bland alle ingredienser sammen indtil du har en god konsistent.
Forvarm ovnen på 200 grader.
Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir.
Bag ved 200 grader i i 20-30 minutter.
Spis dem – de er super lækre