Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Gullasch med kartoffelmos

Gullasch med kartoffelmos

Varm, krydret, fyldig og mættende – og den er endnu bedre dagen efter .

Til 4-5 personer

4 løg
3 gulerødder
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
2-3 spsk. olivenolie
600 g oksekød i terninger (bov, yderlår, inderlår, klump eller mager tykkam)
2-3 spsk. hvedemel
salt og peber
1 stor spsk. mild paprika
½ tsk. rosenpaprika
½ tsk. knust spidskommen
1 laurbærblad
1 spsk. tomatpuré
1 dåse hakkede, flåede tomater
3-4 dl vand
1 lille tsk. sukker

Pynt med fint hakket persille

Gør grøntsagerne i stand. Skær løgene i tynde både og gulerødderne i terninger eller skiver. Hak peberfrugt og hvidløg meget fint.

Sauter alle grøntsagerne i halvdelen af fedtstoffet i en stegegryde. Det må ikke blive brunt. Tag grøntsagerne op og kom resten af fedtstoffet i gryden.

Vend kødet i mel krydret med salt og peber. Læg kødet i en sigte og ryst det overskydende mel af. Lad fedtstoffet blive godt varmt og brun så kødet grundigt ad to omgange. Pas på fedtstoffet ikke branker. Tag kødet op og hæld stegefedtstoffet ud. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt grøntsagerne de to slags paprika, laurbærblad, tomatpure, tomater og vand samt salt, peber og sukker. Lad gullasch-en simre i en times tid til kødet er mørt og server med kartoffelmos til.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *