Røget mørbrad med friske asparges, peberrodsmayo, persilleolie og nødder

Røget mørbrad med friske asparges, peberrodsmayo, persilleolie og nødder

Én af mine rigtig gode venner er rigtig god til at ryge kød – og jeg fik 2 slags mørbrad af ham forleden dag. En med peber og en med enebær.
Vi kan rigtig godt lige det med røræg og et godt stykke rugbrød til – men det er jo vildt traditionelt. Så forleden skulle jeg have gæster og lavede 2 forskellige slags forretter – den med asparges var super lækker – den anden lavede jeg med rødbeder som blev lynsyltet med fennikelfrø – men jeg kom for meget fennikelfrø i – og retten blev for bitter.

 

6 spsk mayonnaise
reven peberrod
citron
Smag mayonnaisen til med salt, peber, reven peberrod og citronsaft. Du kan evt. røre lidt fløde i mayonnaisen – eller yoghurt.

1 bundt grønne asparges – skåret med en tynd skræller – vendt med lidt olivenolie og salt.
1 stort håndfuld mandler ristet på en pande og groft hakket

Persilleolie :

1/2 bundt (med stilke) persille
1/2 dl olivenolie
Salt/peber

Persilleolie
Kom den plukkede persille i en blender og hæld ½ deciliter olivenolie ved. Blend det til en grov, grøn olie og smag til med salt og peber.

1 halv røget mørbrad skåret i tynde skiver

Skær mørbraden i meget tynde skiver og læg dem på et fad – rør mayo sammen og dryp den ovenpå mørbraden. Skær dine asparges med en tynd skræller og vendt dem med lidt olivenolie og salt.
Læg dem ovenpå mørbraden og pynt med ristede groft hakket mandler. Og dryp persille olie over. Servere med godt brød til 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *