Majsbrød med ost & Chili

Det her majsbrød er rigtig godt som tilbehør til suppe. Det er super enkelt at lave og kan også bruges i dine madpakker.
Majs med chili og ost

Du skal bruge :

200 g fintmalet majsmel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1/2 dl majsolie
1 1/2 dl yoghurt
200 gram majs – enten friske eller fra en dåse
1 chili eller efter smag, evt. tørrede chiliflager
2 letpiskede æg
120 gram revet ost – cheddar eller en mild skæreost

Bland majsmelet med bagepulver og salt. Rør olie, yoghurt og majskerner i.
Snit chilien fint (fjern kernerne) og tilsæt den sammen med et sammenpisket æg og reven ost.
Fordel majsdejen i en smurt bageform, fx en kvadratisk form, og bag brødet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.
Skær majsbrødet i mindre stykker og servér det lunt som tilbehør til en grøntsagsret, en suppe eller en salat. Eller afkøl brødet og tag det med på skovturen eller i madpakken