Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Smørbart pålæg med ovnbagte peberfrugter, kogte solsikkekerner

Smørbart pålæg med ovnbagte peberfrugter, kogte solsikkekerner

Når budgettet er lille – bliver man kreativ til at finde på nye ting til børnene. Én af de mange små retter jeg laver ugentlig er varianter af smørbart pålæg eller dip. Denne dag blev det til bagte røde peberfrugter med solsikkekerner – lidt frisk basilikum.

Vi bruger det i stedet for smør – eller bare som pålæg – til at dyppe de friske grøntsager i. Og er der en meget lille rest – blander jeg det op med frisk flødeost 🙂 . Også er der en ny lille ret til rugbrødsdage.

Børnene er med til at bage brødet her – de elsker at have fingrene nede i den her dej og stoppe de små tomater ned i dejen – den ene halvdel bliver spist på stedet uden at havne på brødet. Vi bager Focaccia ofte med de rester vi har af grøntsager.

Denne dag fik vi det til om eftermiddagen – med brød og gnave grønt til.

1 dl solsikkekerner

1 stor rød peberfrugt bagt og skindet er taget af .

Del dine peberfrugter og fjerne frø og ribber. Grill dem i din ovn – med den buede side opad til skindet bliver sort og blærefyldt. Læg peberfrugterne i en plastpost ca. 10 min så skindet løsnes – træk skindet af.

Olivenolie eller vand

Basilikum frisk – kan godt undlades

1 tsk. Paprika

salt/peber

Solsikkekernerne koges 3-4 minutter i rigeligt vand. Vandet hældes fra og kernerne blendes med din bagte rød peberfrugt samt lidt frisk basilikum. Tilsæt lidt vand og/eller olie for at få smørbar konsistens. Smages til med paprika, salt og peber.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *