Fisk med kokosmælk er bare et hit hos vuggestuebørn – så er det næsten ligegyldigt hvilken fisk det er så bliver der spist op. I dag fik vi ovnbagt torsk med knoldselleri, friske små cherry tomater, forårsløg, , dild, lime, chili, kokosmælk – vi pyntede med æbler fordi vi havde så mange af dem. Vi fik ris til – som Alexander lige udtrykte det imens han guffede i sig – det smager helt perfekt 😀 – han er næsten 3 år ……. Så bliver det ikke meget bedre at være madmor.
600 – 700 gram torsk eller anden hvid fisk – skåret i mindre stykker
1 dåse kokosmælk
1 bundt forårsløg – snittet
1 lille knoldselleri – skåret i stave eller tern
1 lille bundt dild – fint hakket
saften fra 2 lime
1 bakke små cherry tomater – skåret i mindre stykker
1 citron skåret i mindre stykker
1 lille rød chili finthakket
Salt og peber
1 æble skåret i mindre stykker til pynt
Først skal alle grøntsagerne rensede og skæres – fisken lægges i et ovnfast fad smurt med lidt olivenolie. Dernæst hældes saften fra limen over og fisken krydres med salt og peber. På en pande med lidt olie svitses knoldselleri – tomater – chili, citronbåde samt forårsløg i 1-2 min – tilsæt kokosmælk sat dild, salt & peber. Gives et meget kort opkog.
Hæld over fisken og sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 minutter. Serves med ris og kan evt. pyntes med friske æblestykker.