Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Kyllingedeller med æblesalat, melonsalat, nye kartofler og rygeost dip med ribs

I dag har vi fået rester fra vores jubilæum – vi har haft en del frugt og grønt i overskud – så det fik vi altså brugt i dag. Børnene var vilde med de 2 forskellige salater men de indeholder også ting de spiser i det daglige. Rygeost dippen var en ny oplevelse – og derfor fik det separat til deres kartofler 🙂 Tilbehøret kan serveres separat til forskellige retter – melon salaten passer rigtig godt til en meget krydret ret – æblesalaten passer godt til alt – og rygeost dippen er helt genial til nye kartofler. Eller du kan bruge alt tilbehøret til en sommerbuffet.kyllingefrikadeller med æbler,melon og kartofler

Opskrifterne på tilbehøret kommer her :

Æblesalat med chili, citron, sirup samt salat

Ingredienser :

70  g grønt salat ( du kan bruge alt )
2 spsk. ahornsirup. agave eller du kan bruge honning
Skal og saft af 1 økologisk citron
2-3  røde æbler – alt efter størrelse
1 rød chili, ikke for stærk
en håndfuld mynte eller citronmelisse
Flagesalt

Skyl din salat , afdryp den eller slyng den og kom den i en skål. Rør sirup og citronsaft og -skal sammen. Skær kernehuset fra æblerne og skær æblerne i små tern. Vend dem i citronsaftblandingen.

Fjern frøene fra chilien og hak den helt fint. Bland chili i æble-citronblandingen sammen med finthakket mynte.

Salat med melon, agurk, mynte, chili

Ingredienser :

1 stor agurk
1/2  honningmelon samt 1/2 vandmelon – du kan bruge alle slags meloner
Saft af ½-1 limefrugt
2 spsk. friskrevet ingefær
½ dl finthakket frisk mynte
½ dl finthakket frisk koriander – kan undlades
1/2 – 1  rød chili, eller mere efter smag

Skær agurken i tern. Jeg tog kernerne ud med det er ikke nødvendigt.

Fjern skræl og kerner fra melonen og skær den i tern. Bland agurke- og melontern, pres limesaft henover derefter tilsætter du ingefær, krydderurter og finthakket chili  ( uden frø.)

Bland salaten godt sammen og den passer til krydrede retter, der trænger til lidt friskhed. Du kan selv justere salatens styrke med mere eller mindre ingefær og chili, min er blot tilpasset til børn.

Rygeost dip med ribs

dip af rygeost og ribs

Rygeost dip med ribs

170 g rygeost

200 g græsk yoghurt

200 g ribs

2 tsk. honning

salt/peber

Rør yoghurt, rygeost samt honning sammen – smag til med salt og peber. Vend ribsene i – gem lidt til at pynte med.



2 thoughts on “Kyllingedeller med æblesalat, melonsalat, nye kartofler og rygeost dip med ribs”

    • Hey Låvise, har kun lavet den med friske ribs, men tænker at man sagtens kan bruge frosne…… 🙂 Jeg er selv helt vild med rygeost og den her er bare så god til nye kartofler – frikadeller eller en kotelet. Frisk og så meget dansk sommer.
      Knus fra Elisabeth

Skriv et svar til Låvise Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *