Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Hakkebøf med perlebyg vendt med bagte løg/persille og salat

Hakkebøf med perlebyg vendt med bagte løg/persille og salat

Så blev de kære små udfordret i dag på jobbet – tror ikke lige de har fået den her variant af hakkebøffer før. Men de spiste det med største velbehag. De bagte rødløg blev blendet sammen med persille og blandet med den kogte perlebyg. På den måde blev det mere tilgængeligt for de meget små at spise det.

Hakkebøf til 4 personer

600 gram hakket oksekød
Smør eller olie
salt/peber

Form kødet til 4 bøffer – krydr med salat og peber. Steg dem på en pande ved middel varme.

Bagte rødløg med perlebyg samt persille.

100 gram kogt perlebyg
5-6 stk rødløg
4 kviste timian
1/2 bundt persille – hakket
15-20 gram fint revet peberrod
2 spsk æbleeddike
salt/peber
smør eller olie

Læg de hele løg i et ovnfast fad – timian, og bag løgene i 25 min ved 180 grader – eller til løgene er helt bløde.
Tag dem ud – og afkøl dem lidt før du presser indmaden ud.Smelt lidt smør i en gryde – tilsæt løgene, hakket persille, æbleeddike samt den kogte perlebyg.
Sauter det i 2 min – på svag varme – smag det til med fint revet peberrod, salt og peber. Servere de stegte hakkebøffer til sammen med lidt salat og groft brød.

Jeg havde lavet en salat med fint snittet iceberg salat – dressing af græsk yoghurt med citronsaft, sukker og blå birkes. Også lidt blåbær til pynt


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *