Blog om mad til børn og deres forældreKammerfruen & Fedtegreven | Blog om mad til børn og deres forældre

Farserede peberfrugter med linsesalat

Farserede peberfrugter med linsesalat

Super nem opskrift med farserede peberfrugter. Kan også serveres med kogte grønsager og kartofler drysset med masser af friskhakket persille. Her er det med en dejlig linsesalat til. En sund og lækker ret 🙂

Ingredienser til 4 personer

4  røde peberfrugter
Et stykke daggammelt brød (ca. 100 gr.)
1 glas mælk
1 løg
1 stilk bredbladet persille
2 spsk. parmigiano Reggiano
500 gr. hakket kylling el. okse, svin
2 æg
3 spsk. rasp
Ekstra jomfru olivenolie
Salt og peber

Start med at skære brødet i stykker og læg det i blød i mælken i en halv times tid. Hak løg og persille helt fint. Riv Parmigiano Reggiano på den fineste side af rivejernet. Pres mælken ud af brødet, og bland det med kødet, løg, persille, den revede ost og 2 æg.  Tilsæt salt og peber, og bland det hele sammen med en ske eller med hænderne. Det behøver ikke blive fuldstændigt homogent, men der skal ikke være klumper af brød. Lad farsen hvile en halv time i køleskabet.

Forvarm ovnen til 180 grader. Skær peberfrugterne over i 2 dele. Fjern forsigtigt alle frøene, mens du passer på, at der ikke går hul på peberfrugterne. Fyld peberfrugterne op med farsen, til der er en lille top på – uden at mase.

Sæt dem i ovnen i ca. 1 time på 180 grader.

Linsesalat til 4 personer

Kogning af linser :

200 gr. Le puy linser

Ca 8 dl vand

1 i fine tern gulerod

1 stilk bladselleri i fine skiver

1 lille løg

1 stort bdt dild

1 laurbær

salt/peber

Hæld linserne i en sigte og skyld dem godt i koldt vand. Kom dem i en gryde sammen med med vand, grøntsager, urter samt krydderier. Kog dem møre i ca 25 min – de skal ikke være udkogte. Lad dem køle af i vandt og tag  krydderurter, krydderier væk og hæld det overskydende vand væk. Der skal kun være linser, gulerod samt selleri tilbage.

Marinade :

1 agurk – uden kerner og skåret i fine tern

Lidt finthakket dild

1 lille finthakket løg

2 spsk æbleeddike

1 dl olivenolie

1 spsk citronsaft

salt og peber

Bland det hele sammen og hæld det over linserne. Smager bedst hvis du lader det trække i 1 times tid – gerne længere.


Related Posts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *