Spinat-/squash boller med surdej

Dem her kan vi godt lide på jobbet, børnene synes de er spændende med den grønne farve 🙂 . Det er egentlig bare min gulerods-bolle opskrift der er blevet udskiftet med spinat/squash.
spinat squash boller

Du skal bruge til ca 20 stk:

100 gram frisk spinat (Hakket fint) eller
2 håndfulde frossen hakket spinat tøet op i en gryde ved middel varme, lad det køle lidt af, inden du putter det i dejen.

250 gram revet squash

6 dl lunken vand/ koldt hvis du koldhæver dejen
1 dl surdej – har du ikke surdej så tilsæt 25 gram gær
15 g gær
2 tsk rørsukker
1 tsk salt
1 dl olie
10 – 12 dl hvedemel
5 dl durummel

Opløs gæren i vand tilsæt surdejen. Kom sukker, salt og det revne squash og spinat i. Kom olie, og melet i. Dejen er fortsat klistret, men hold igen med melet. På grund af spinat og squash kan man blive ved med at tilføre mel- hvis du gør det ender du blot med at bollerne bliver tørre. I stedet kommes lidt mel ud over køkkenbordet og lidt over dejen inden du ælter. Jeg kører min dej på en maskine – ca. 10 minutter. Dejen skal slippe skålens kanter, men stadig være fugtig.
Lad dejen hæve tildækket et køligt sted i minimum 12 timer – gerne meget længere.
Form bollerne med løs hånd og lad dem efterhæve en halv times tid. Varm imens ovnen op til 220 grader
Bag bollerne ved 220 grader i 15-20 minutter

Skal det hurtigere kan du gøre sådan her :

Lad dejen hæve en time eller to. Form til boller og lad dem efterhæve på bagepladen i cirka en 1/2 til 1 time. Pensl med vand.
Bages ved 220 gram varmluft i cirka 15-20 minutter.

Pasta, squash. ricotta snitter – gode til madpakken

På jobbet står jeg til tider med en rest pasta som børnene ikke lige fik spist. Da budgettet er lille bliver alt brugt og lavet om til en anden ret.
De er små snitter er rigtig gode til madpakken med lidt salat til – og på vores ” smør selv ” dag er de et stort hit – eller hvis børnene skal på tur i deres madpakker.
De kan bages som muffins i stedet for at bage dem i en firkantet form.Kogt pasta kan bruges til mange ting

De består af kogt pasta, revet squash, ricotta, æg , cheddar samt lidt mel. Du kan bruge revet gulerødder i stedet for – eller tilsætte bacon, mulighederne er mange.pasta squash snitter med grillet salat

Her er de serveret med grillet grøntsager.
Ingredienser :
140 gram små tørret pasta – hvis ikke du har en rest af kogte pasta
1 stor squash, revet eller 2-3 hvis de er små
200 gram ricotta eller hytteost
130 gram revet Cheddar
2 spsk olivenolie
4 æg
150 gram mel
1 tsk bagepulver
Havsalt og sort peber
30 gram revet Cheddar, til at drysse ovenpå

Sådan gør du :
1. Forvarm din ovn til 180 ° . Kog pastaen i saltet efter anvisningen på pakken , eller indtil al dente . Hæld vandet fra og sæt den til side.
2. Kom pasta, squash , ricotta , cheddar , olie , æg , mel , salt og peber i en skål og bland det godt. kom fyldet i en let smurt 20cm x 30cm form foret med non-stick bagepapir . Drys med ekstra cheddar og bages i 35-40 minutter , eller til de er gyldne og bagt . Du kan også vælge at bage fyldet i muffinsforme.
3. Køl af og skæres i firkanter.
De kan fryses i mindre portioner.

Grillet porchetta med råkost af gulerødder, squash, dampet asparges broccoli , grillet blomkål

Jeg er vild med porchetta – som hovedret eller på et stykke rugbrød eller i en sandwich. Egentlig var jeg hos min yndlings slagter for at købe ind til de kære børn i vuggestuen fordi han havde så mange gode tilbud – også lå den her porchetta og kaldte på mig. Jeg har 2 gode slagtere jeg bruger – så foruden ham jeg besøgte i fredags køber jeg også hos en halal slagter som har det bedste danske lamme-/oksekød – og han er så sød til at skære det i meget små tern til de kære små børn.

Det var jo glimrende vejr i lørdags så den røg selvfølgelig på grillen. 2 timer fik den på rotisseri og den trak ca 20-30 minutter.Grillet Porchetta med råkost
Grillet Porchetta med råkost

Opskriften er til 4-6 personer
Vi fik nye kartofler til samt en råkost som bestod af :
2 gulerødder
1 squash
1/2 blomkål – skåret i tykke skiver
150 gram asparges broccoli – kan undlades
1 stor håndfuld ærteskud
saften fra 1/2 citron
1 spsk oliven eller rapsolie
salt & peber

Start med at give asparges broccolien et hurtigt opkog på et par minutter – og afkøl dem.
Grill blomkålen på begge sider i ca 12-15 minutter i alt. Skræl gulerødder og squash med en tyndskræller, så du får nogle lange flotte bånd.
Vend det hele sammen – hæld olie og citronsaft over og krydr med salt og peber – pynt med ærteskud.

2 forskellige tærter med tomater

Tærterne her er utrolig lækre på en meget varm sommerdag. De er bagt af speltmel og fyldet er kommet på efter de er bagt.
Den ene består af grillet courgetter, grillet rød peber, grillet aubergine og tomater. Mascarpone som er rørt op med friske krydderurter.
Den anden er ricotta rørt op med basilikumpesto – friske tomater – frisk mozzarella – courgetter rå i strimler – friske ærteskud
tærte med grillet grøntsager, Mascarpone med krydderurter
Til dejen skal du bruge :
120 gram hvedemel
60 gram grahamsmel eller groft speltmel
120 gram smør
1/2 tsk salt
3-4 spsk koldt vand
Start med at lave tærtedejen. Bland mel og salt og gnid smørret ud i blandingen, indtil konsistensen er som grove brødkrummer. Saml dejen hurtigt med kold vand. Pak dejen ind i film og lad den hvile i 30 minutter i køleskabet. Når dejen har hvilet, rulles den ud og trykkes ud i en springform eller tærteform på ca. 24 cm i diameter. Prik huller i dejen med en gaffel. Jeg bager tærten ved 200 grader ( varmluft ) i ca 15 min . Den skal være gennembagt og sprød.
Fyldet:
1 bøtte mascarpone
1 håndfuld friske krydderurter ( jeg brugte oregano,basilikum,persille ) – finthakket
lidt olivenolie
salt/peber

2 røde peber grillet eller bagt – og bagefter skåret i mindre stykker
1 courgette/squash skåret i skiver og grillet/bagt
1 aubergine grillet/bagt i skiver
150 gram cherrytomater
olivenolie
frisk basilikum eller oregano

Rør mascarpone sammen med lidt olivenolie, de friske finthakket krydderurter samt salt/peber

Smør det på tærte bunden og læg så de grillet/bagte grøntsager ovenpå sammen med de friske cherrytomater – dryp lidt god olivenolie over og pynt med frisk basilikum/oregano.

Den anden tærte er lavet på samme måde med her er det ricotta i stedet for mascarpone. Og fyldet tomater rå squash/courgetter i strimler, frisk mozzarella samt ærteskud.
tomattærte med Ricotta, courgetter samt mozzarella

Til fyldet skal du bruge :
1/2 bøtte Ricotta
Basilikumpesto ca 80-100 gram
saften fra 1/2 citron
salt/peber

1 squash/courgetter skåret i tynde strimler
150 gram cherrytomater – skåret i halve
2 stk friske mozzarella – i skiver eller revet fra hinanden
1 stor håndfuld ærteskud eller spinat
lidt olivenolie
Balsamicoeddike

Rør ricotta op med basilikumpesto, saften var 1/2 citron smag til med salt og peber.
Smør det på din tærtebund og læg derefter tomater, strimler af courgette/squash, mozzarella.
Pynt med ærteskud – dryp lidt olivenolie samt Balsamicoeddike over.

Kan spises som tilbehør til kød eller som de er med en god salat til.

Minestronesuppe

I fredags – hvor det var varmt fik vi Minestronesuppe – det var på menuen som er planlagt en del før. Så jeg var spændt på om de kære små orkede at spise suppen i varmen. Men det gjorde de – og meget overraskende med største fornøjelse.Minestrone med suppehorn

3 fed hvidløg, hakket
2 løg, hakkede
2 stængler selleri – skåret i mindre stykker
3 gulerødder, skåret i skiver
6 dl hønsekødsbouillon
Bacon ca 150 gram
2 dåser flåede tomater
1 dåse kidneybønner eller hvide bønner, drænet
150 grønne bønner – skåret i mindre stykker
1 courgette, kvarte og skåret
1 spsk hakket frisk oregano
2 spsk hakket frisk basilikum
salt og peber efter smag
100 g suppehorn
2 spsk reven parmesan ost til topping
samt hakket persille til pynt

Sådan gør du:
Hak løg og hvidløg groft. Skær selleri, gulerod og courgette i små tern. Skær bacon i mindre stykker, og steg dem i olie, til baconen er sprød. Læg baconen på fedtsugende papir, og hæld lidt af fedtstoffet fra.
Kom alle grønsagerne i gryden, og steg det i olie ca. 5 min. under omrøring. Kom baconen tilbage i gryden, og hæld bouillon, flåede tomater, oregano samt basilikum i.
Lad suppen koge ca. 7 min. Hæld suppehorn i, og kog dem møre i suppen. Spis den varme suppe drysset med persille, reven parmesan og groft brød til.

Salat med hvide og grønne bønner, radiser, ærteskud samt courgetter

En enkel og frisk salat – passer fint til kød og fisk – eller som en forret med brød til 🙂

salad with White beans, green beans, radishes, pea sprouts, courgettes

Det skal du bruge :

400 gram hvide bønner – lagt i blød dagen før og kogt på dagen) eller evt fra dåse
200 gram grønne bønner
100 gram radiser
100 gram ærteskud eller solsikkespirer
1 dl mynteblade
2-3 spsk olivenolie
2-3 spsk citronsaft
salt/peber

Nip de grønne bønner og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 3 minutter. Køl dem af i kold vand. Snit de grønne bønner på langs, snit radiserne i fine strimler og skær courgetter/squash i skiver på langs. Vendt forsigtigt grønne/hvide bønner, radiser, squash, ærteskud/spirer samt mynteblade sammen med olie og citronsaft – smag til med slat og peber.

Courgette ruller med skinke, basilikum og flødeost

Et nyt indslag til vores rugbrødsdage – nemlig courgetter rullet med skinke, basilikum og flødeost  – det var da et hit ! Normalt er squash/courgetter ikke ligefrem en livret i hverdagen, så normalt bliver de hakket/revet og havner i en gryderet. Men i dag forsøgte jeg noget nyt – og det virkede………. Jeg rullede dem i noget ristet rugbrød – fordi jeg lavede ymerdrys af vores rugbrødsrester 🙂 squash med skinke,basilikum og flødeost

1 stk. squash

40 g flødeost (Philadelphia)

50 g kogt skinke

basilikum

olie salt peber

Jeg startede med at skære squashen i tynde strimler med en kartoffelskræller – dernæst dampede jeg dem i lidt vand i ca 2 min. Lagde dem til tørre på et rent viskestykke.

Bland flødeosten med skinke og basilikum, indtil du får en mousse. Smag til med salt og peber.

Spred din blandingen på dine skiver af squash, rul dem og sæt dem på køl i en time. Inden serveringen rullede jeg dem i blendet rugbrød.

Squash – Courgetter frikadeller – zucchini fritters low carb

Dejlig grøntsagsfrikadelle – med squash eller courgetter alt efter hvad du kalder dem. Sprød og dejlig sund……. her lavet som en glutenfri udgave. Super god til madpakken også………………………..

Der bliver omkring 10-12 stk. alt efter hvor store du laver dem.

squash frikadeller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2 stk revet squash

1-2 stk. finthakket forårsløg

2 æg let pisket

70 gr. mandelmel ( du kan også bruge almindelig mel )

1 tsk. bagepulver

1 spsk parmesan revet ( undlad hvis ikke du kan lide det )

salt/peber

Olie til stegning

Start med at rive squash – og klem derefter så meget vand ud af dem som muligt.

Kom dem i en skål sammen med det letpisket æg – ost – mandelmel – bagepulver – løg  samt salt-/peber. Rør det hele sammen . Form til frikadeller og steg dem på en pande i 3 min hver side.

Serveres med salat – yoghurt eller som her blendet hytteost tilsmagt med citron.

English version :

2 medium zucchini ( squeeze out as much liquid as you can)
1 ½ teaspoon fine grain sea salt, divided
2 scallions, very thinly sliced
2 large free-rangeorganic egg, lightly beaten
½ cup almond flour
½ teaspoon baking powder
1 tablespoon grated Parmesan cheese (optional)
2 tablespoons of olive oil
Ground black pepper to taste

Directions

1.Combine all ingredients (except the olive oil) in a bowl.

2.Heat olive oil in a skillet over medium-high heat. Drop zucchini mixture by tablespoon and brown for 3 minutes on each side.

3.Drain on paper towels, cool and serve.

Serve with salad and of Greek yogurt.