BønneRagout med pesto

Spis den her Ragout med en skøn salat til.
Utrolig lækker vegetarret som vores 64 børn elsker.
Blackeyebeans Ragout

Til 4 personer

300 gram sortøjebønner

Eller 600 gram fra dåse

5 fed hvidløg

2 kviste rosmarin

Grøntsagsbouillon til kogning

Læg bønnerne i blød i koldt vand natten over . Hæld vandet fra – kog bønnerne under låg sammen med hvidløg, rosmarin samt grøntsagsbouillon. Koges indtil de er møre kan godt tage 45 minutter. Tilsæt mere vand hvis de er ved at blive tørre.

Ragout

750 gram skrællet kartofler skåret i tern

500 gram knoldselleri skåret i tern

2 porre skåret i skiver

1 kvist Rosmarin, 2 fed hvidløg

Olivenolie til selleri samt porre

Salt/ peber

Kog kartoflerne i vand med salt, rosmarin samt toppen fra porrerne ,  – de skal være møre uden at de koger ud.

Bag de små tern af selleri i ovnen med lidt olie samt salt – indtil de er gyldne og møre.

Kom porrerne på panden med lidt olie, salt og peber – svits til de er klare.

Ved servering bland porre, selleri, bønner samt kartofler sammen med pesto (basilikum eller løvstikke ).
Smag til med salt & peber.

Giv parmesan til og server med en dejlig sprød grøn salat til.

Toscansk tomat- brødsuppe

Børnene er vilde med den her suppe – specielt på den her årstid hvor tomaterne er gode, modne og saftige.
Det er en super enkelt suppe at lave og den smager virkelig skønt med et godt stykke brød til.

Det skal du bruge :

3 fed hvidløg, hele
1 porre eller 2 rødløg (det er en smagssag hvilken ingrediens man anvender)
½ kg modne røde tomater – hakket (evt. purerede tomater)
Et nips tørret chili

300 g daggammelt, tørt brød, Ikke toastbrød og lignende . Har du ikke et tørt brød, kan du riste det på en grill eller lade det ligge ude natten over).

600 ml vand, tilsat en grøntsagsterning eller fond

30 blade basilikum
Ekstra jomfru olivenolie
salt
200 gram modne Cherry tomater – groft hakket

Skær brødet i tern og hak løgene/porren. Sæt en gryde over og sauter de hele hvidløg, løgene/porren og evt. chilien i en smule olie. Når porren har taget farve/løgene er bløde, og hvidløget har afgivet smag, tilsættes de hakkede tomater. Det hele skal små simre ca. ti minutter. Tilsæt nu brødstykkerne og vandet og lad retten simre videre ca. en times tid. Der skal røres i gryden nu og da. Bliver konsistensen for tyk, kan man tilsætte yderligere vand. Jo mere færdig din suppe bliver, desto mere vil den sætte sig fast på bunden af gryden – den skal være ret tyktflydende. Ved vejs ende tilsættes basilikumbladene – riv dem i mindre stykker ned i gryden og bland det hele godt rundt. Smag til med salt.

Lad nu din suppen hvile en lille times tid – jo længere den hviler, jo bedre bliver den. Servér den kold, lunken, varm, fra køleskabet… den vil altid være god, hvis tomaterne er gode og smagfulde.

Inden servering stænkes suppen med en smule god og mild olivenolie og et blad basilikum samt de hakkede cherry tomater.

Porre-pastinak-kartoffelsuppe – m/ topping af bagt pastinak og cashewnødder

Det er yderst sjældent det sker – men jeg løb tør for suppe i dag. Børnene spiste simpelthen så meget af suppen af den ikke slog til – de var tydeligvis ret vilde med smagen. Tror forklaringen er at jeg bagte pastinakken – og det gav bare lige en helt anden smag.pastinak-porresuppe

4 store bagekartofler
2 porrer
5 stk pastinak – husk at gemme til toppingen
7 dl hønsefond el grøntsagsfond
3 dl sojafløde eller almindelig fløde ( jeg bruger soya fordi jeg har rigtig mange mælkeallergiker )
4 spsk olie
1 tsk spidskommen
salt/peber
saften fra 1/2 citron
2 spsk cashewnødder
Lidt frisk merian eller oregano til pynt

Skræl pastinakkerne og kartoflerne og skær dem i tern. Rens porrerne godt og skær dem i skiver. Kom olien i en gryde og sauter kartofler samt porre uden de tager farve. Tilsæt spidskommen. Kom fond ved og lad det simre til kartoflerne er godt møre.
Læg pastinakkerne på et stykke bagepapir – hæld lidt olie over – krydr med lidt salt – og bag dem til de er gyldne og møre ved 200 grader i ca 15-20 min.
Rist cashewnødderne på en tør pande indtil de er gyldne – køl af og grovhak dem.
Kom de bagte pastinakker i suppen ( husk at gemme lidt til topping ) og blend suppen helt glat. Rør fløden i og varm suppen igennem uden den koger. Smag til med salt og peber og citronsaften.
Servere suppen med bagte pastinaktern, ristet cashewnødder og frisk merian/oregano – du kan evt komme 2 spsk græsk yoghurt på også.

Kødboller bagt i ovnen m/gulerødder, porre, kartofler – estragonsauce

En rigtig god børneret – men den holder også til voksne 🙂 En stor favorit på jobbet også er den så nem en et at lave.
Dejligt med retter som indeholder det hele og kan laves i ovnen.Bagte kødboller med estragonsauce
300 g gulerødder i skiver
2 porrer – skåret i skiver
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
3 kviste frisk estragon – hakket
5 dl hønsebouillon
2 ½ 3 dl fløde
2 løg
700 – 750 gram små kartofler – skåret halvt over

Varm olien i en gryde og svits gulerødder, porre, løg og kartofler et par minutter. Fordel grøntsagerne i et stort ovnfast fad. Krydr med salt og peber. Tilsæt hakket estragon og hæld bouillon og fløde ved.

500 g hakket kyllingekød eller kalv/svin/okse
2 spsk. hvedemel
1 æg
1 fed hvidløg -presset
2 kviste frisk estragon
Salt og peber

Hak løget fint og rør det med kødet sammen med presset hvidløg, hakket estragon, hvedemel og æg. Krydr farsen med salt og peber.
Form farsen til kødboller – de skal være på størrelse med en golfbold. Læg kødbollerne i fadet til grøntsagerne. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og steg i ca. 30-40  min. Vend kødbollerne når halvdelen af tiden er gået. Kartoflerne skal være møre !

Servere evt en grøn salat til .

Bagt sej med porre, mandler, æbler – samt limesovs

Indimellem alt julemaden – har børnene i vuggestuen også brug for de helt almindelig retter. Var lidt sur på min fiskeleverandør i det jeg havde bestilt min fisk uden ben – og der var virkelig mange ben i – og det er små vuggestuebørn bare ikke gode til at spise. Så det tog lidt længere tid at ordne fisken. Normalt er retten hurtigt lavet – vi fik små ovnbagte kartofler til. Her ser du retten inden de kom i ovnen
Sej bagt med porre,mandler

Du skal bruge til 4 personer :

800 gram Sej – eller en anden hvid fisk – uden skind og ben
100 gram mandler – finthakket
8 stk porrer – skåret i skiver
1 æble skåret i tern
2 1/2 dl sojafløde – du kan bruge almindelig fløde
2 stk lime – den ene skal du bruge saften fra – den anden i skiver
salt/peber
Lidt olivenolie

Serveres med kartofler eller ris

Kom dine skiver af porrer i et ovnfast fad med lidt olie. Drys halvdelen af dine fint hakket mandler ovenpå. Så ligger du fisken ovenpå – drysser resten af mandlerne ovenpå samt æblet skåret i tern.Krydr med salt og peber – hæld fløden over og saften fra 1 lime. Tillsidst kommer du skiver af lime på. Kom fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 25-30 minutter.
Bagt sej med lime,mandler,porre samt æble

Server retten med ovnbagte små kartofler eller kogte kartofler – ris smager også godt til.

Salat med bønner, gulerod, majs, rød peberfrugt, oliven og krydderurter

Super lækker tilbehør til fisk, de kedelige frikadeller eller kylling. Du kan selvfølgelig også bare spise salaten med noget rigtigt godt brød til 🙂

Bønnesalat med majs,oliven,rød peber

Jeg havde en masse forskellige bønner tilovers – så de blev transformeret til den skønne salat. Jeg tilsatte dog lidt majs, oliven, revet gulerod samt rød peber skåret i fine tern.

Salat med hvide bønner, sojabønner,kidney bønner

Du kan jo bruge dine ynglings bønner – der er jo ingen regler for hvad man kan komme i en salat. Du kan bruge andre friske krydderurter sammen med persillen og jeg tænker at noget frisk chili fint hakket også ville være godt i den her salat.

Den her salat bestod i alt sin enkelhed af :
Røde kidney bønner, grønne soyabønner, hvide bønner, cannelini bønner, rød peberfrugt, 1 stor håndfuld majs, 1 stor håndfuld fint hakket persille, 1 stor gulerod fint revet, 1/2 porre fintsnittet, 1 hvidløg fint hakket, saften fra 1 citron ( alt efter størrelsen på din citron ) , en håndfuld grønne oliven skåret i skiver, olivenolie samt salt/peber.

Jeg rørte olivenolie sammen med citronsaften – hvidløg, persille samt salt og peber . De øvrige ingredienser kom i en skål – blandet godt sammen med dressingen også lod jeg det hele trække i 1 times tid.
Server salaten som den er med brød til – som tilbehør til kød, fisk eller kylling 🙂

Kartoffel-Porresuppe med torsk

Jeg har lige som  mange andre været ramt af en ordentlig gang influenza – så jeg er indtaget en del suppe i den forgangne uge . Men i dag fandt jeg lidt torsk i fryseren som jeg så serveret sammen med suppen. Lækkert 🙂
Kartoffelsuppe med torsk
Foto er fra én dag hvor vi fik retten i vuggestuen.
Du skal bruge:

400 g kartofler
300 g porrer
50 g smør
1 liter hønsefond eller grønsagsbouillon
1,5 dl fløde
2 fed hvidløg
Et par kviste timian
2 spsk. æblecider
Salt og friskkværnet peber
Eventuelt bacon til topping

Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker, og rens porrene og snit dem i ringe. Pil og hak hvidløgene, kom dem i en rummelig gryde og svits dem i smør. Tilsæt grøntssagerne og sauter dem ved svag varme. Kom hønsefond, fløde, æblecider og krydderier i gryden, og kog godt igennem til alt er mørt. Svits bacon imens på en varm pande, og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle. Stavblend suppen, og eventuel sigt den, til den er helt glat. Server suppen rygende varm med et drys bacon på toppen.
Eller du kan som jeg har gjort i dag – serveret et lille stykke torsk som er svøbt med bacon eller parmaskinke . Jeg stegte torsken på panden – krydret med salt/peber. Du kan også bage din torsk i ovnen.