Tomattærte med feta, frisk mozzarella

Jeg havde indkøbt lidt for mange cherry tomater – så de havnede i en tomattærte med feta, mozzarella. Og de sidste af dem kom i en tærte med laks samt tomat.
Cherry tomater er rigtig gode til de små vuggestuebørn da de er nemme at håndtere for dem – for de aller mindste skærer jeg dem altid over så kan de nemmere bide i dem.
Tomattærten er meget enkel at lave i det den kun består af tomat – feta – frisk mozzarella, løg og i dag frisk oregano fordi det har børnene plantet på legepladsen 🙂

tærte med tomat og feta

Til dejen skal du bruge :
120 gram hvedemel
60 gram grahamsmel eller groft speltmel
120 gram smør
1/2 tsk salt
3-4 spsk koldt vand

Start med at lave tærtedejen. Bland mel og salt og gnid smørret ud i blandingen, indtil konsistensen er som grove brødkrummer. Saml dejen hurtigt med kold vand. Pak dejen ind i film og lad den hvile i 30 minutter i køleskabet. Når dejen har hvilet, rulles den ud og trykkes ud i en springform eller tærteform på ca. 24 cm i diameter.

Fyldet :
250 gram tomater – du kan bruge store eller små tomater – skær de små midt over og hvis du bruger store tomater så skær dem i både.
4 stængler oregano eller rosmarin – finthakket
1 rødløg skåret i skiver
100 gram fetaost – smuldret
1 kugle frisk mozzarella – i skiver
olivenolie
salt/peber

Skær tomaterne – skær løget i skiver, skær mozzarella i skiver, hak oregano eller rosmarin fint. Fordel det på tærtebunden. Smuldr fetaost over – drys lidt rosmarin eller oregano over, Dryp lidt olivenolie over og krydr med salt og peber. Bag tærten midt i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 20 – 25 min.

Server med salat til.

Porre-pastinak-kartoffelsuppe – m/ topping af bagt pastinak og cashewnødder

Det er yderst sjældent det sker – men jeg løb tør for suppe i dag. Børnene spiste simpelthen så meget af suppen af den ikke slog til – de var tydeligvis ret vilde med smagen. Tror forklaringen er at jeg bagte pastinakken – og det gav bare lige en helt anden smag.pastinak-porresuppe

4 store bagekartofler
2 porrer
5 stk pastinak – husk at gemme til toppingen
7 dl hønsefond el grøntsagsfond
3 dl sojafløde eller almindelig fløde ( jeg bruger soya fordi jeg har rigtig mange mælkeallergiker )
4 spsk olie
1 tsk spidskommen
salt/peber
saften fra 1/2 citron
2 spsk cashewnødder
Lidt frisk merian eller oregano til pynt

Skræl pastinakkerne og kartoflerne og skær dem i tern. Rens porrerne godt og skær dem i skiver. Kom olien i en gryde og sauter kartofler samt porre uden de tager farve. Tilsæt spidskommen. Kom fond ved og lad det simre til kartoflerne er godt møre.
Læg pastinakkerne på et stykke bagepapir – hæld lidt olie over – krydr med lidt salt – og bag dem til de er gyldne og møre ved 200 grader i ca 15-20 min.
Rist cashewnødderne på en tør pande indtil de er gyldne – køl af og grovhak dem.
Kom de bagte pastinakker i suppen ( husk at gemme lidt til topping ) og blend suppen helt glat. Rør fløden i og varm suppen igennem uden den koger. Smag til med salt og peber og citronsaften.
Servere suppen med bagte pastinaktern, ristet cashewnødder og frisk merian/oregano – du kan evt komme 2 spsk græsk yoghurt på også.

Tomater fra drivhuset serveret på flere forskellige måde

Min udestue fungere også i år som drivhus – med tomatplanter og skoleagurker. Der er gang i den selvom sommeren ikke rigtig er kommet.
Jeg har mange tomater på min planter og skoleagurkerne er meget flittige og vi kan høster hver dag.
Så forleden dag fik vi tomater i flere varianter – sommerligt ser det ud 🙂
tomater og hallomuni
Tomaterne er : blommetomater, små cherrytomater, tyrehjerter, tigertomater,
San marzano.
tomatsalat på mange måde
Grillet halloumi med chili,olie samt citron – grønne oliven , ristet bacon, baslikum, hvide salatløg, frisk oregano med blomst.