Auberginesuppe med tomater

Havde lige 3 auberginer som var ved at være til den kedelige side, sammen med tomater blev det til den her lækre suppe.
aubergine - tomatsuppe

Du skal bruge :

  • 3 auberginer (Ca. 750 g),Skåret i tern
  • 12 cherrytomater, delt i to
  • 1/2 dl Olivenolie
  • 1 løg, finhakket
  • 4 fed hvidløgr, finhakket
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1 dl mælk, fløde eller kokosmælk
  • salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader – læg auberginer, tomater på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olie over – krydr med salt og peber. Bag det i ovnen til det auberginerne er møre og lidt gyldne.
Tager omkring 25-30 minutter.
Kom lidt olie i en gryde – svits løg og hvidløg til de er klare. Tilsæt spiskommen – og rør rundt. Tilsæt derefter liter grøntsagsbouillon. Kog væden op. Tilsæt derefter de bagte auberginer/tomater – gem lidt til pynt :-). Tag gryden af varmen og brug en stavblender til at blende det sammen. Kom mælk/fløde og lidt citronsaft i – rør rundt. Smag til med salt/peber og evt lidt mere citronsaft. Servere suppen med lidt af de bagte tomater/aubergine og noget godt groft brød.

Toscansk tomat- brødsuppe

Børnene er vilde med den her suppe – specielt på den her årstid hvor tomaterne er gode, modne og saftige.
Det er en super enkelt suppe at lave og den smager virkelig skønt med et godt stykke brød til.

Det skal du bruge :

3 fed hvidløg, hele
1 porre eller 2 rødløg (det er en smagssag hvilken ingrediens man anvender)
½ kg modne røde tomater – hakket (evt. purerede tomater)
Et nips tørret chili

300 g daggammelt, tørt brød, Ikke toastbrød og lignende . Har du ikke et tørt brød, kan du riste det på en grill eller lade det ligge ude natten over).

600 ml vand, tilsat en grøntsagsterning eller fond

30 blade basilikum
Ekstra jomfru olivenolie
salt
200 gram modne Cherry tomater – groft hakket

Skær brødet i tern og hak løgene/porren. Sæt en gryde over og sauter de hele hvidløg, løgene/porren og evt. chilien i en smule olie. Når porren har taget farve/løgene er bløde, og hvidløget har afgivet smag, tilsættes de hakkede tomater. Det hele skal små simre ca. ti minutter. Tilsæt nu brødstykkerne og vandet og lad retten simre videre ca. en times tid. Der skal røres i gryden nu og da. Bliver konsistensen for tyk, kan man tilsætte yderligere vand. Jo mere færdig din suppe bliver, desto mere vil den sætte sig fast på bunden af gryden – den skal være ret tyktflydende. Ved vejs ende tilsættes basilikumbladene – riv dem i mindre stykker ned i gryden og bland det hele godt rundt. Smag til med salt.

Lad nu din suppen hvile en lille times tid – jo længere den hviler, jo bedre bliver den. Servér den kold, lunken, varm, fra køleskabet… den vil altid være god, hvis tomaterne er gode og smagfulde.

Inden servering stænkes suppen med en smule god og mild olivenolie og et blad basilikum samt de hakkede cherry tomater.

Bagt pastinak med blåbær/blommesalsa

Bagte rodfrugter får altid en meget delikat sødme – og har man tid nok til at langtidsbage dem bliver de både bløde og seje.
Salsa af blommer og blåbær, løg, chili – æbledikke samt blåbærsirup passer så fint til. Du kan sagten bruge andre rodfrugter så som knoldselleri, jordskokker eller persillerødder.
Bagt pastinak med blåbær-blommesalsa

Til 4 personer skal du bruge

5-6 store pastinak
1/2 dl æbleeddike
olivenolie – 3 spsk
10 friske timiankviste
Salt

Salsa

6 stk blommer
1 bakke blåbær
1/2 frisk rød chili eller lidt tørret chili
1 løg
1/2 æbleeddike
2 spsk. olivenolie
salt/peber
1 spsk. blåbærsirup eller honning

Vask og skrub pastinakkerne grundigt og skær toppen af. Vend dem med eddike og olivenolie, timian kviste samt salt.
Læg dem i et ovnfast fad med bagepapir – bag dem ved 135-140 grader i 2 timer eller indtil de er godt møre.

Salsa :

Skær blommer i halve og tag stenen ud – skær dem i små tern. Hak løget fint. Rør blommetern og løg sammen med eddike,olivenolie, sirup/honning,chili – smag til med salt og peber.

De bagte pastinakker skæres i mindre gerne grove stykker når de er færdigt bagte – vend dem sammen med salasen og smag evt til med lidt salt/peber – serveres imens de stadigvæk er lune.Bagte pastinakker med salsa af blåbær og blommer

Postej – kylling eller med grønne linser

I august hvor skolerne starter igen efter sommerferien får jeg altid en masse forespørgsler om madpakker. Og de kære forældre bliver bombet med masser af foreslag i diverse tv programmer om hvordan en madpakke bør se ud. Mange forældre er presset i hverdagen og kan slet ikke overskue at stå og lave alle de ting der bliver foreslået. Der er intet i vejen med rugbrød med pålæg – hvis man vel og mærke køber noget ordentlig rugbrød, hvis man ikke har tid til at bage det selv – og hvis man bruger bare lidt tid på noget ordentlig pålæg til at komme på rugbrødet.

I vuggestuen laver jeg næsten alt vores pålæg til vores rugbrøds dag selv – både af økonomiske grunde og fordi jeg har børn med alle mulige allergier samt børn der ikke spiser svin/oksekød eller som er veganer.

Vi starter lige med den af grønne linser som børnene elsker – den er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den så dejligt.postej af grønne linser

100 g grønne linser
1 lille løg
1 stængel bladselleri
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)
50 g valnødder
1 økologisk citron
2 spsk. tamari

Kog linserne efter anvisning på posen Afdryp dem.
Hak løg, hvidløg og bladselleri
Svits de tre ting i olien 5 minutter.
Purér linser, løg, bladselleri, snittet salvie samt valnødder. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.
Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft.

Kyllingelever postej – super nempostej af kyllingelever

300 gram kyllingelever
20 gram smør eller olie
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 dl piskefløde, sojamælk, mælk eller andet produkt
salt/peber
1 spsk. frisk eller tørret timian

Skær kyllingelveren i grove stykker. Varm olie/smør på panden og steg kulligeleveren i 5 minutter. Hak løg samt hvidløg og kom det på panden sammen med timian, steg i yderligere 5 minutter eller til leveren er gennemstegt, hæld fløde/mælk på panden og lade det koge op. Hæld det i en skål og brug stavblenderen – smag til med salt og peber. Sæt på køl i mindst 3 timer eller til dagen efter.

Jeg bruger nogen gange kogte kartofler også for at få en mildere smag – passer godt med 1 stk bage kartoffel.

Lun salat med kylling,tomat,rød peber, løg samt brød

Nem og hurtig samt billig – det er vigtigt at have nemme og hurtige retter i ærmet, både som madmor og derhjemme. Denne her er en af dem.Lun salat med kylling

4 personer:
8 kyllingeoverlår med skind på
55 g kalamata oliven
1 rødløg , skåret i tykke ringe
2 stk røde peberfrugter skåret i grove stykker
2 tsk tørret oregano
3 fed hvidløg , fint revet
3 spsk rødvinseddike
1/2 dl olivenolie
salt/peber
4 store skiver brød – revet i store stykker
4 store tomater, halveret
200 gram cherrytomater
1/2 bundt basilikum , blade plukket

Sådan gør du :
Forvarm ovnen til 200 ° C .Læg kylling, oliven , løg og peberfrugt i en stor bradepande . Bland oregano,hvidløg ,eddike, salt,peber og olie ( gem lidt af olien til brødet). Hæld det over . Bag i 25 minutter eller indtil kyllingen er lidt gylden. Tag bradepanden ud og kom brødet samt tomaterne i – hæld resten af olien over – bag i yderligere 10-15 minutter indtil kyllingen er gennemstegt. Serveres med frisk basilikum.

Aloo gobi – kartofler og blomkål i karry

Jeg havde på et tidspunkt en ung kvinde fra Pakistan til at hjælpe mig i køkkenet. Hver morgen havde hun en lun pandekage med som indeholdt  Aloo gobi – som var hendes morgenmad. Retten kan serveres som en hovedret eller som tilbehør. Opskriften er hendes, tilpasset så den passer til mindre børn og med krydderier som du enten har eller nemt kan skaffe. Børnene er vilde med retten og vi får enten brød og yoghurt til og nogen gange spinat pandekager. Aloo gobi -kartofler og blomkål i karry

Du skal bruge :
800 gram blomkål ( 1 blomkålshoved ) – skåret i buketter )
800 gram kartofler – skåret i tern
1 løg, finthakket
1 dl olie
1 tsk spidskommen
2 revet fed hvidløg
3 centimeter frisk ingefær, revet
1/2 tsk gurkemeje
1 rød chili, finthakket uden kerner
1 tsk sennepsfrø
1 tsk fennikelfrø – knust i en morter
3 tomater skåret i tern
Frisk koriander til pynt

Sådan gør du :
Del blomkålen i buketter.
Skær kartoflerne i tern.
Fint hak løget, chili
Riv ingefær, hvidløg
Fennikelfrø knuses i en morter
Skær tomaterne i tern
Varme olie og svits spidskommen, sennepsfrø i et minut.
Bagefter tilsæt løg, hvidløg, rød chili og ingefær, som også skal svitses.
Tilsæt kartofler og steg. Tilsæt gurkemeje og chili pulver, og steg igen.
Tilsæt tomaterne i tern og lad retten småkoge cirka 5 minutter.
Tilsæt blomkålen og steg ved fuld varme cirka 1 minut.
Skru ned for varme, læg låg på og lad det hele småkoge cirka 15 minutter.
Smag til med lidt salt

Servere med grofthakket koriander og en skefuld yoghurt eller som tilbehør til en kødret.

Grøntsagssuppe – asiatisk style

Forrige fredags fik vi den her suppe som varmede så dejligt på en kold dag hvor børnene havde været ude det meste af dagen.
De er altid glade for suppe – og den her må have smagt dem godt for alle gryder var tomme.Den er meget enkel at lave og du kan selv justere hvor krydret den skal være.
suppe grøntsag thai style

2 røde peberfrugter
1 stk broccoli
4 gulerødder
1 løg
3-4 cm frisk ingefær
2 fed hvidløg
2 røde chilier eller 1 spsk tørret
1 spsk. gul karrypasta
1 l grønsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
1 tsk. æbleeddike
2 spsk. soja
2 spsk. fiskesauce
Saften fra 2 lime
1 tsk. gurkemeje
Olie
Salt

Pynt med friske koriander eller fint hakket purløg.

Rens alle grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Skræl og riv ingefæren.Halver chilierne, fjern kernerne og snit dem fint. Opvarm olien i en stor suppegryde og tilsæt presset hvidløg, gul karrypasta, løg, gulerødder og ingefær. Svits, til løgene er blanke og gulerødderen er møre. Kom peberfrugt, broccoli, og chili i, og tilsæt bouillon, kokosmælk, eddike, soja, fiskesauce og limesaft. Kom også et drys gurkemeje i for at få den flotte gule farve. Lad det hele simre under låg i 25 minutter.Hæld noget af kogevandet fra, men gem det til senere.Blend resten af ingredienserne i en blender eller foodprocessor til en fin, cremet masse og kom suppen tilbage i gryden. Hvis konsistensen er for tyk, tilsættes noget af kogevandet fra tidligere. Giv suppen et ekstra opkog og smag til med salt og limesaft.

Gulerods-suppe med ingefær og lime-/ citron creme

Vi er glade for gulerods-suppe i vuggestuen – vi får den i mange varianter, den her udgave er med ingefær samt en frisk citron-/lime creme til.gulerodssuppe med ingefær

Til 4 personer

700 g gulerødder, skrællet og hakket
2 mellemstore løg, skrællet og groft hakket
1 fed hvidløg, skrællet og knust
3 spsk ekstra jomfru olivenolie
1 tsk pulveriseret ingefær
1 tsk medium karry
1.6 liter kylling eller vegetabilsk
Havsalt og sort peber
Citron – lime creme

200 g cremefraiche
Fint revet skræl fra 1/2 citron og 1 lime
2 tsk frisk persille, hakket
2 tsk purløg, hakkede

Skræl gulerødder, og skær i grove stykker.

Sautér gulerødder i lidt olie i en varm gryde. Det skal ikke tage farve, men må gerne sautere i 5-10 minutter under omrøring. Kom karry, løg, hvidløg og ingefær på, og lad det varme med i et minut eller to.Hæld bouillon på, og lad din gulerodssuppe koge under låg i 20 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre.Blend den kogte gulerodssuppe med en stavblender. Kog igen i 5 minutter, og smag til med salt og peber.

Bland cremefraiche – fint revet skræl fra citron/lime, persille samt purløg.

Server suppen med brød og en klat Citron/lime creme – drysset med lidt hakket purløg/persille.

Tomater fra drivhuset serveret på flere forskellige måde

Min udestue fungere også i år som drivhus – med tomatplanter og skoleagurker. Der er gang i den selvom sommeren ikke rigtig er kommet.
Jeg har mange tomater på min planter og skoleagurkerne er meget flittige og vi kan høster hver dag.
Så forleden dag fik vi tomater i flere varianter – sommerligt ser det ud 🙂
tomater og hallomuni
Tomaterne er : blommetomater, små cherrytomater, tyrehjerter, tigertomater,
San marzano.
tomatsalat på mange måde
Grillet halloumi med chili,olie samt citron – grønne oliven , ristet bacon, baslikum, hvide salatløg, frisk oregano med blomst.

Flank fra grillen, salat med nye gulerødder fra haven

I dag fik jeg tyndet ud i mine gulerødder som har jeg har plantet i små kasser. Der er intet så godt som små sprøde gulerødder – de har så meget smag.nye gulerødder

En del af dem kom jeg i min salat her til aften – de blev lige vendt på en pande sammen med courgetter, rød peber, tomater, rød løg samt en rest nye danske kartofler :- ) tilsat dejlige krydderurter fra haven – rosmarin, timian, persille samt oregano. Hertil fik min ynglings-dressingen som du kan se opskriften på her : http://kammerfruenogfedtegreven.dk/aeble-vinaigrette-laekkert-til-salat-eller-til-noget-helt-andet/salat med nye gulerødder, courgetter,løg

Også røg flanken på grillen – sammen med hjemmebagt fladbrødgrillet flank med salat

Lækker sommermad 🙂