Hønsesalat med mandler & æbler

Min familie kan rigtig godt lidt hønsesalat -/ kyllingsalat enten på rugbrød eller som her på et stykke grillet hjemmebagt brød.
Den her udgave er langt fra hvordan min egen mor lavede den – men det smager godt med mandler og æbler som gør den mere frisk i smagen.Kyllingesalat med mandler

Du skal bruge :

250 g kogt kylling i tern , eller du kan bruge stegt kyllingbryst
150 g stegt bacon, skåret i tern
3 syltede agurker i små tern eller 4 cornichons skåret i tern
½ dl mandler, grofthakkede
1/2 æble – gerne lidt syrligt, skåret i tern
1 bundt dild, friskhakket – gem lidt til pynt
½ dl mayo
1,5 dl græsk yoghurt
Saften fra 1/2 citron
1 tsk dijonsennep
Salt/peber

Bland det hele sammen!- og smag til.
Stil salaten på køl i mindst et par timer så den kan sætte sig lidt – det gjorde jeg ikke i det jeg var så ivrig efter at tage et billede og smage på det – derfor ser den lidt tynd ud.

Kyllingespyd med birkes – salat med hindbær samt blåbær

Vi kan lide alt på pind – når jeg skriver vi mener jeg altså børnene i vuggestuen. Og salat der indeholder frugt det er de også ret glade for.
I dag har jeg vendt kyllingen i sesamolie, birkes samt salt/peber.  I stedet for æbler og pærer som vi plejer at komme i salaten havde vi nogle små mini rødbeder fra vores plantekasser som børnene har plantet. kyllingespyd med birkes salat med hindbær

Til 4 personer skal du bruge :

4 kyllingebryst
2 spsk sesamolie
1 dl birkes
salt og peber
12 træ spyd
Del/skær hver brystfilet i 3 skiver ( aflange ). Vend dem i en skål med sesamolie, birkes, salt og peber. Sæt kødet på træspyd og steg dem på panden eller på en grill i 3 minutter på hver side.

Til salaten :

200 g salat
2 stk æbler eller pærer
1,5 spsk limesaft
1 stk lille løg eller skalotteløg
2 spsk honning
1 spsk eddike – æble eller hindbær
3 spsk olie
200 g hindbær
100 g blåbær

Skyl salaten og lad den dryppe af. Hak løget fint. Pres saften fra lime i en skål og tilsæt honning og hindbær/æbleeddike. kom olien i lidt af gangen og rør dressingen sammen. Tilsæt 10 hindbær og rør dem ud i dressingen.
Skyl æblerne ( pærerne ) , fjern kernehuset og skær æblerne i stænger. Vend salaten med dressing, æblerne, blåbær og resten af hindbærrene og server den sammen med kyllingen.

Lun salat med kylling,tomat,rød peber, løg samt brød

Nem og hurtig samt billig – det er vigtigt at have nemme og hurtige retter i ærmet, både som madmor og derhjemme. Denne her er en af dem.Lun salat med kylling

4 personer:
8 kyllingeoverlår med skind på
55 g kalamata oliven
1 rødløg , skåret i tykke ringe
2 stk røde peberfrugter skåret i grove stykker
2 tsk tørret oregano
3 fed hvidløg , fint revet
3 spsk rødvinseddike
1/2 dl olivenolie
salt/peber
4 store skiver brød – revet i store stykker
4 store tomater, halveret
200 gram cherrytomater
1/2 bundt basilikum , blade plukket

Sådan gør du :
Forvarm ovnen til 200 ° C .Læg kylling, oliven , løg og peberfrugt i en stor bradepande . Bland oregano,hvidløg ,eddike, salt,peber og olie ( gem lidt af olien til brødet). Hæld det over . Bag i 25 minutter eller indtil kyllingen er lidt gylden. Tag bradepanden ud og kom brødet samt tomaterne i – hæld resten af olien over – bag i yderligere 10-15 minutter indtil kyllingen er gennemstegt. Serveres med frisk basilikum.

Kanapéer eller fingermad

Vi skal selvfølgelig have nogle små lækre snacks til Dronningens Nytårstale – små mundfulde uden risiko for at spilde på vores fine festtøj.
kanapéer, fingermad til nytår
Det første spyd er :
Cherry tomater, Mozzarella, basilikum og Parmaskinke spyd -super enkelt – ved servering er der dryppet CREMA AL BALSAMICO: Balsamico cremer har en dejlig tyk konsistens

Nummer 2 er :

Saltet agurk med røget laks og høvlet peberrod

150 gram Røget laks – jeg har brugt filet royal
1/2 agurk
Hel peberrod – revet kan også bruges
1/2 tsk salt
Pinde

Skræl din agurk og skær den i mundrette stykker. Vend med salt og lad det stå i 15-20 minutter. Skyl saltet af i koldt vand og afdryp helt i en sigte. Skær laksen i små tern der passer til agurken. Læg laksen ovenpå agurken sammen med lidt høvlet peberrod og stik en pind igennem.

Nummer 3 er :
Små skaller med Guacamole, kylling samt tomatsalsa med chili og koriander

Du kan købe de små skaller færdige – skal du lave rigtig mange gør jeg det at jeg køber Tortilla wraps – skærer dem ud i små firkanter og bager dem i mini muffins forme.

Kylling/kalvekød, oksekød i strimler eller små stykker.

Guacamole:

1 avocado
saft af ½ citron
1 fed hvidløg
1 tsk fint salt
1/4 tsk friskkværnet peber
1 knsp cayennepeber
1/2 dl creme fraiche 18 %

Del din avocado, tag stenen ud og skrab ned i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det hele sammen med en stavblender. Alternativt kan du mose grundigt med en gaffel eller i en morter. Smag til med salt og cayennepeber/chili.

Tomatsalsa:

DET SKAL DU BRUGE:
Rød chili
olivenolie
1 løg
salt
sort peber
sukker
1 bakke/250 g cherry- eller alm. tomat(er)
1 fed hvidløg
1 håndfuld fint hakket koriander – kan undlades

SÅDAN GØR DU:
Tomaterne hakkes groft. Løg, , koriander, hvidløg, chili hakkes meget fint. Smages til med krydderier, olie, så det virkelig smager, surt, sødt og kraftfuldt.

Kom lidt Gucamole i bunden af skallen – dernæst dit kød – salsa og pynt med lidt finthakket koriander.

Muffins med kylling, broccoli samt friske krydderurter

De her muffins er lavet af rester af kylling – broccoli. Jeg skal være opfindsom på jobbet har ikke mange penge i det daglige så alt skal bruges. Børnene er glade for dem – de bliver brugt som en lille lun ret til vores rugbrødsdage – til eftermiddagsmåltider eller til deres tur madpakker. De kan stort set laves med alt – også uden kød 🙂muffins med broccoli,kylling og krydderurter
Du får ca.12 stk alt efter hvilken størrelse din muffin form har.
Ingredienser:

1 spsk ekstra jomfruolivenolie
150 g broccoli, skåret i meget små buketter
2 spsk basilikum, finthakket el.  salvie,oregano
1 spsk rosmarin, finthakket
1 økologisk citron, fintrevet skal
salt

100 g rugmel
250 g fint sigtet speltmel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 1/2 dl mælk (rismælk, soyamælk ,mandelmælk eller komælk
1/2 dl ekstra jomfruolivenolie
2 æg
125 g kyllingerester (uden skind),skåret i små tern eller strimler

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.Overhæld broccoli buketterne med kogende vand, og lad dem stå et par minutter.

Svits hvidløg i olien,tilsæt basilikum og rosmarin og derefter broccoli, og svits det hele i 3-4 minutter. Smag til med citronskal og salt.

Sigt rugmel, speltmel og bagepulver i en skål. I en anden skål blandes mælk, olie, og æg, melet vendes i. Det skal kun lige blandes sammen, det må ikke røres længe, da det gør dejen tung.Tilsæt broccoli blandingen og kylling og fordel dejen i smurte muffinsforme.

Bag dem 20-25 minutter. Test efter 20 minutter med et lille træspyd, eller kødnål, om de er bagt i midten. Kommer den ud uden dej, er de færdige.

Du kan selvfølgelig bage dine muffins uden kylling, hvis du ønsker dem vegetariske. Tilsæt da evt. ekstra broccoli eller revet squash.

De kan holde sig 2 døgn på køl og 2 måneder i fryseren.

Salat med bagte rødbeder, krydret kikærter samt feta

Salat med bagte røbeder, kikærter samt feta – lækker hurtig nem salat .

Jeg er kommet til skade med min ene arm – så aftensmaden stod på noget der kunne udføres med 1 arm. Så det blev til denne lækker salat med kylling til.Salat med rødbeder bagte, kikærter samt feta

Start med at vaske dine rødbeder – pak dem ind i stanniol.  Bag dem i ovnen ved 220 grader i 1 times tid – eller til de er møre. Afkøl dem og skær dem i skiver.

Jeg brugte 1 dåse kikærter – som jeg ristede på en pande med olivenolie, chili, paprika, hakket hvidløg samt salt og peber. Jeg brugte 1 fed hvidløg – 1/2 tsk paprika – 1/2 tsk tørret chili flager samt lidt olivenolie. Steg kikærterne til de er gyldenbrune.

Læg kikærter – de bagte beder og et par håndfulde salat på et fad – lidt hakket persille – og lidt god feta som topping. Dryp lidt olivenolie over samt lidt friskpresset citronsaft.

Jeg fik ovnbagt kylling med gulerødder til denne dejlige salat.kylling med salat af bagte rødbeder

 

Mulligatawny suppe m/ kylling, kartofler, banan og æbler

Rester fra kyllinglår, kartofler blev forvandlet til denne skønne indiske suppe i dag til frokost. Børnene tog godt i mod suppen selvom et par af dem synes det var underligt at jeg havde pyntet suppen med æbler og banan. Mulligatawny med kylling

1 kylling eller kogte kyllingelår
1 æble i små tern ( evt et ekstra til pynt )
3 stænger bladselleri, i tynde skiver
1 teskefuld gurkemeje
1 teskefuld stødt spidskommen
1 teskefuld stærk karry
1 spiseskefuld garam masala-krydderi
Salt
1 l god hønsebouillon eller grøntsagsboullion
1 stor kartoffel i små tern
2 små finthakkede løg
2 skrællede gulerødder i tynde skiver
1 lille stang kanel
saft af 1-2 limefrugter
½ teskefuld tørrede chiliflager
1 dåse kokosmælk
3 små finthakkede fed hvidløg
Masser af frisk koriander til at drysse over

Dæk kyllingen med vand og tilsæt krydderurter ( 4 stilke krydderurter, fx persille eller timian ) , grøntsager ( pore, gulerødder, løg ) og krydderier ( salt,peberkorn ). Bring vandet i kog, skru ned for varmen og lad kyllingen simre ca. 1 time. Sluk for varmen og lad kyllingen ligge i suppen ca. 1 time. Si suppen fra og gem den. Pil kødet i trevler.

Steg forsigtigt løg, gulerødder og kartofler i olie i 3-4 minutter til de er klare og let gyldne.
Tilsæt bladselleri og æble og rør godt.
Tilsæt gurkemeje, spidskommen, karry, garam masala og salt (begynd med 1 teskefuld og smag til efterhånden) og steg forsigtigt i 5 minutter. Derefter kommes bouillon i – dernæst kanelstang. Lad suppen simre forsigtigt i 30 minutter.
Nu tilsættes limejuice, chili og kokosmælk, kylling. Lad suppen simre i 10 minutter.
Suppen serveres med bunkevis af frisk koriander, friske skiver af æble og i dag 1 banan skåret i mindre stykker.

Farsbrød af kylling med stuvet spidskål og æbler

I dag fik jeg den største ros af maden – den kom fra Noah som er vores chef søn. Han skal i 4 klasse efter sommerferien og var i dag med sin mor på arbejde. Den er den bedste frokost jeg nogensinde har fået – du burde åbne en restaurant – så bliver det ikke større 🙂

Stuvet spidskål med kartofler – ja det holder altså stadigvæk når man er mellem 9 mdr -til 3 år – rigtig mormor/farmor mad 🙂 Jeg havde rigtig mange grønne æbler så de kom i stuvningen sammen med spidskålen.kylling farsbrød med stuvet spidskål

Farsbrød 4 personer

1000 g kylling fileter eller 1 kg hakket kylling
1 løg – fint hakket
1 fed hvidløg finthakket
3 æg
2 tsk salt
Peber
1 pakke bacon – jeg brugte kalkun bacon
2 spsk soltørret tomater hakket
1 stor håndfuld finthakket friske krydderurter – persille,basilikum eller noget andet

Jeg starter med at hakke kyllingen – dernæst kommer jeg løg, hvidløg, æg , soltørret tomater  krydderurter samt salt og peber i og rører godt rundt. Så skal farsen op i et ildfast fad – dernæst bacon på toppen. Jeg rister lidt champignon let og fordeler det langs siderne i fadet tilsætter tomater og lidt vand.Bages i ovnen i 45 min ved 200 grader. Serveres med kogte kartofler samt væden fra fadet. Salat er godt hertil også ……

Stuvet spidskål

1/2  spidskål.  Ca. ½ l vand.  2 dl. minimælk/sødmælk/fløde – soyamælk. Salt. saften fra 1/2 citron. Lidt smør – evt 1 æble skåret i tern

Sådan gør du: Spidskålen snittes fint og koges i letsaltet vand i 10 min. Vandet sies fra og gemmes. Smelt lidt smør i en gryde – tilsæt spidskålen samt æble og vend det rundt Tilsæt fløde/mælk og lidt af vandet fra kålen. Sovsen smages til med salt, peber og citronsaft. Giv sovs og kål et kort opkog på ca. 2 min.

Vi fik nye kogte kartofler til.

Kyllingebryst farseret med hakket kylling samt salat af courgetter, tomater, rødløg

Der er gået forår – pip – og karse i madlavningen i vuggestuen. Alle steder på vores gange – hylder og stuer er børnene ved at gøre klar til påske. Der breder sig en duft af karse overalt – og i de sidste par dage har vi fået kylling – først som farsbrød og i dag fik vi kyllingbryst med fars og en forårssalat til.

hoved med græs

 I dag fik vi fyldt kyllingebryst med kogte kartofler, dampet broccoli samt en salat af courgetter, tomater og løg – samt en creme fraiche dressing til.

Faseret kyllingbryst

Fyldt/farseret  kyllingebryst

(4 personer)

2 stk. kyllingebryst
200 hakket kyllingekød
1 æg
1 bt. bredbladet persille
4 stængler frisk timian
2 tsk. salt
1 tsk. peber

Det hakkede kød tilsættes salt, peber, æg og hakket persille. Træk bladene af timian og røres i farsen. Rids en rille i siden af kyllingebrystet og skub farsen ind. Drys med salt og peber. Steges i ovn ved 180 grader i circa 45 minutter.

Dressingen bestod af hakket persille, dild samt salt og peber, 9 % creme fraiche.

Salat : 1 gul eller grøn courgette – 1 rødløg fint hakket, 200 gram cherry tomater – ristes let på en pande med lidt olivenolie og serveres med dressingen.

Kyllingefarsbrød med feta,soltørret tomater samt bacon

Så fik vi et helt klart børnehit i denne her uge – nemlig farsbrød. Jeg laver det altid af kyllingefileterne som jeg hakker selv – jeg laver altid lidt ekstra så vi har til vores madpakker når de små skal på tur.Farsbrød med kylling,feta,tomater

 

1000 g kyllinge fileter eller 1 kg hakket kylling

1 løg

1 fed hvidløg finthakket

3 æg

2 tsk salt

Peber

150 gram feta i tern

1 pakke bacon

2 spsk soltørret tomater hakket

1 stor håndfuld finthakket friske krydderurter – persille,basilikum eller noget andet

1 bakke champignon

300 gram gulerødder

100 gram cherry tomater

Jeg starter med at hakke kyllingen – dernæst kommer jeg løg, hvidløg, æg , soltørret tomater feta, krydderurter samt salt og peber i og rører godt rundt. Så skal farsen op i et ildfast fad – dernæst bacon på toppen. Jeg rister lidt champignon let og fordeler det langs siderne i fadet tilsætter tomater og lidt vand.

Bages i ovnen i 45 min ved 200 grader. Serveres med kogte kartofler samt væden fra fadet. Salat er godt hertil også ……