Laks med courgetter med saftig fyld af tomater, salat samt basilikum

Jeg skal holde konfirmation lige om lidt , så jeg har ikke den store tid til at få blogget. Og maden vi får herhjemme er af den slags hvor det kan gå lidt stærkt.Ovnbagt laks med raw lasagne

Ovnbagt laks med rosmarin og en slags raw “lasagne ” af tynde skiver courgetter, friske tomater, nødder, basilikum, persille samt hvidløg – er hurtigt tilberedt – sundt og meget velsmagende.

Til Raw ” lasagne” skal du bruge – 4 personer

500 gram solmodne tomater
1 lille bundt persille
2 fed hvidløg
salt/peber
25 gram valnødder
1 potte frisk basilikum
1/2 dl olivenolie
saft fra en citron

2-3 squash alt efter størrelsen
1 bakke med spæde salatblade
lidt valnødder til drys

Hak tomaterne fint – skyld persillen og hak den fint. Pres 1 fed hvidløg. Hak valnødderne. Vend tomaterne med hvidløg, persille samt nødder.
Smag til med salt/peber.

Kom basilikum, olie og hvidløg i en blender eller mini hakker , blend og smag til med citronsaft, salt samt peber.

Skær squash i tynde skiver, skyl din salat.

Læg ” lasagnen ” sammen med skiftevis squash, salat, tomatsauce og basilikumolie – drys med lidt hakkede valnødder.

Du kan servere et godt stykke brød til – eller som vi fik i aftes ovnbagt laks.

Minestronesuppe

I fredags – hvor det var varmt fik vi Minestronesuppe – det var på menuen som er planlagt en del før. Så jeg var spændt på om de kære små orkede at spise suppen i varmen. Men det gjorde de – og meget overraskende med største fornøjelse.Minestrone med suppehorn

3 fed hvidløg, hakket
2 løg, hakkede
2 stængler selleri – skåret i mindre stykker
3 gulerødder, skåret i skiver
6 dl hønsekødsbouillon
Bacon ca 150 gram
2 dåser flåede tomater
1 dåse kidneybønner eller hvide bønner, drænet
150 grønne bønner – skåret i mindre stykker
1 courgette, kvarte og skåret
1 spsk hakket frisk oregano
2 spsk hakket frisk basilikum
salt og peber efter smag
100 g suppehorn
2 spsk reven parmesan ost til topping
samt hakket persille til pynt

Sådan gør du:
Hak løg og hvidløg groft. Skær selleri, gulerod og courgette i små tern. Skær bacon i mindre stykker, og steg dem i olie, til baconen er sprød. Læg baconen på fedtsugende papir, og hæld lidt af fedtstoffet fra.
Kom alle grønsagerne i gryden, og steg det i olie ca. 5 min. under omrøring. Kom baconen tilbage i gryden, og hæld bouillon, flåede tomater, oregano samt basilikum i.
Lad suppen koge ca. 7 min. Hæld suppehorn i, og kog dem møre i suppen. Spis den varme suppe drysset med persille, reven parmesan og groft brød til.

Flank fra grillen, salat med nye gulerødder fra haven

I dag fik jeg tyndet ud i mine gulerødder som har jeg har plantet i små kasser. Der er intet så godt som små sprøde gulerødder – de har så meget smag.nye gulerødder

En del af dem kom jeg i min salat her til aften – de blev lige vendt på en pande sammen med courgetter, rød peber, tomater, rød løg samt en rest nye danske kartofler :- ) tilsat dejlige krydderurter fra haven – rosmarin, timian, persille samt oregano. Hertil fik min ynglings-dressingen som du kan se opskriften på her : http://kammerfruenogfedtegreven.dk/aeble-vinaigrette-laekkert-til-salat-eller-til-noget-helt-andet/salat med nye gulerødder, courgetter,løg

Også røg flanken på grillen – sammen med hjemmebagt fladbrødgrillet flank med salat

Lækker sommermad 🙂

Brændende kærlighed – burning love – vegetar udgaven

En rigtig lækker grøn variant af den gammelkendte brændende kærlighed. De kære små er vilde med den her udgave af brændende kærlighed. vegetar brændende kærlighed

4-5 personer
Mos:
1 kg Kartofler
3-4 dl mælk
25 g smør
salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
  1. Skræl kartoflerne og skær dem evt. i mindre stykker.
  2. Kog kartoflerne ca. 20 min. i vand uden salt. Stik i dem med en lille kniv og mærk efter om de er møre.
  3. Hæld kogevandet fra kartoflerne.
  4. Mos kartoflerne i gryden med et piskeris. Varm mosen igennem i gryden med mælk den får en passende konsistens.
  5. Tilsæt smør og smag kartoffelmosen til med salt og peber.

Kærlighed:
200 g blomkål i små buketter
2 løg, skåret i små tern
1 stor rødbede skåret i små tern
300 g gulerødder, skåret i små tern
1 grøn courgette skåret i tynde skiver på langs eller i små tern
1 aubergine skåret i tern
1 håndfuld hasselnødder hakket
olivenolie til stegning eller smør
1 tsk salt og groftkværnet peber
1 bundt persille finthakket

Kærlighed:
Hak nødderne i mindre stykker, og rist dem på en tør, varm pande i 2 min. Skru ned for varmen, og tilsæt de øvrige grøntsager samt lidt olivenolie/smør. Drys med salt og peber. Lad det hele stege. Tilsæt den hakkede persille, og lad det stege med de sidste 2 minutter. Servering: Server de stegte grøntsager på toppen af mosen. Kværn gerne mere peber ud over retten.

Salat med hvide og grønne bønner, radiser, ærteskud samt courgetter

En enkel og frisk salat – passer fint til kød og fisk – eller som en forret med brød til 🙂

salad with White beans, green beans, radishes, pea sprouts, courgettes

Det skal du bruge :

400 gram hvide bønner – lagt i blød dagen før og kogt på dagen) eller evt fra dåse
200 gram grønne bønner
100 gram radiser
100 gram ærteskud eller solsikkespirer
1 dl mynteblade
2-3 spsk olivenolie
2-3 spsk citronsaft
salt/peber

Nip de grønne bønner og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 3 minutter. Køl dem af i kold vand. Snit de grønne bønner på langs, snit radiserne i fine strimler og skær courgetter/squash i skiver på langs. Vendt forsigtigt grønne/hvide bønner, radiser, squash, ærteskud/spirer samt mynteblade sammen med olie og citronsaft – smag til med slat og peber.

Kyllingebryst farseret med hakket kylling samt salat af courgetter, tomater, rødløg

Der er gået forår – pip – og karse i madlavningen i vuggestuen. Alle steder på vores gange – hylder og stuer er børnene ved at gøre klar til påske. Der breder sig en duft af karse overalt – og i de sidste par dage har vi fået kylling – først som farsbrød og i dag fik vi kyllingbryst med fars og en forårssalat til.

hoved med græs

 I dag fik vi fyldt kyllingebryst med kogte kartofler, dampet broccoli samt en salat af courgetter, tomater og løg – samt en creme fraiche dressing til.

Faseret kyllingbryst

Fyldt/farseret  kyllingebryst

(4 personer)

2 stk. kyllingebryst
200 hakket kyllingekød
1 æg
1 bt. bredbladet persille
4 stængler frisk timian
2 tsk. salt
1 tsk. peber

Det hakkede kød tilsættes salt, peber, æg og hakket persille. Træk bladene af timian og røres i farsen. Rids en rille i siden af kyllingebrystet og skub farsen ind. Drys med salt og peber. Steges i ovn ved 180 grader i circa 45 minutter.

Dressingen bestod af hakket persille, dild samt salt og peber, 9 % creme fraiche.

Salat : 1 gul eller grøn courgette – 1 rødløg fint hakket, 200 gram cherry tomater – ristes let på en pande med lidt olivenolie og serveres med dressingen.

Rosmarin- citron bagte rodfrugter i stabler med sort Quinoa – salat serveret på en anderledes måde

I fredags skulle jeg have nogle venner på besøg – jeg havde tænkt mig at vi skulle have en salat af en del rodfrugter som jeg havde liggende. Så for at gøre det lidt festligt valgte jeg at servere portionsvis i en stak 🙂 Vi fik en hel ovnbagt kylling til ……

salat med bagte rodfrugter samt quinoa

Bagte rodfrugter i stabler med sort Quinoa

Jeg havde en halv knoldselleri – 3 rødbeder ( dem med striber ) – 2 søde kartofler – 1 courgette – 1 halv blomkål samt lidt finsnittet grønkål. Rodfrugterne blev renset og skåret i skiver, lagt på bagepapir og penslet med en blanding af finthakket rosmarin, saft fra 1 citron samt salt og peber – derefter blev de bagt i ovnen i 200 grader indtil de var møre og sprøde.

Blomkålen blev skåret i skiver og ristet i lidt olie på en pande.

Imens rodfrugterne var i ovnen kogt jeg den sorte Quinoa efter anvisninger på pakken ( 20 min ). Husk at skylle dem godt i koldt vand inden du koger dem.

Så lavede jeg en peberrod vinaigrette :

1/2 dl æbledikke

1 tsk. dijon sennep

1,5 spsk.. honning

Frisk revet peberrod efter smag (jeg brugte 2 tsk )

salt + peber

3 spsk vindruekerneolie eller olivenolie

Jeg startede med at ligge det finitsnittet grønkål i bunden – så en ordentlig skefuld af  den kogte sort Quinoa – og derefter de blomkål og de bagte rodfrugter – hældte lidt dressing over og dryssede med fint hakket persille.

Du kan ligesom jeg bare bruge hvad du har i køleskabet og har du ikke Quinoa – kan du i stedet bruge linser.

Courgette fritter med grønt fra legepladsen samt tilbehør

Ved ikke om jeg skal kalde dem courgetter eller squash fritter – men de smager utroligt godt 🙂

Vi har rigtig mange krydderurter på vores legeplads – så børnene hjalp med at plukke og skylle de dejlige krydderurter – vi tog lidt af hver.

De er så nemme at lave – så sunde, dejlige saftige og sprøde. Dem kan vi godt lide børnene og jeg. I dag fik vi dem med bagte nye gulerødder og  en slags Tzatziki – samt agurk stave. Resterne skal bruges til tur madpakker og jeg lavede lige en sandwich til mig selv også – Mumms!Courgette frikadeller med feta

sandwich med courgette deller, tomater og spinat

2 mellemstore courgetter revet

3 håndfulde babyspinat, hakket

150 gram fetaost,smuldret

En stor håndfuld hakket friske krydderurter dild, mynte og oregano, persille, purløg – op til dig selv

3 storeæg,let pisket

2 forårsløg, hakket

2 fedhvidløg, hakket

1 dl mel – du bestemmer selv hvilken slags du vil bruge

½ tsk. bagepulver

Salt og sort peber, Olivenolie, til stegning

Kom den fintrevne courgette i en si over en skål. Drys med 1 tsk. salt til at trække væsken ud – lad det trække i 10 minutter. Vrid resten af væsken ud med dine hænder. Kom courgetterne i en skål sammen med det hakket spinat, feta, krydderurter, æg, fint hakket hvidløg, forårsløg – rør godt rundt ! Drys derefter mel og bagepulver i – og bland det godt sammen.

Kom olie på panden og varm op (medium varme). Kom dejen på panden – efter ca 30 sekunder tryk dem forsigtigt flade med en spartel. De skal steges ca. 3 minutter på hver side – eller indtil de er gyldne.

Læg dem på et stykke køkkenrulle for at fjerne det overskydende olie.

Vi fik nye gulerødder bagt i lidt olie, timian, lidt appelsinsaft, honning og chili. Så dryssede jeg lidt hakkede nødder på ved serveringen. Jeg lavede en lidt hurtigt udgave af en Tzatziki – lækker sommermad 🙂 Bagte gulerødder med nødder og timian

Opskrift på den hurtige Tzatziki få du her :

500 gram græsk yoghurt

4 fed hvidløg

1 lille agurk, skrællet og hakket

2 teskefulde olivenolie

Saft af ½ citron

2 spsk.. dild

Salt & peber

Det hele kommes i en blender – blend indtil det er glat .