Grøntsagscurry

Vi er vilde med grøntsagscurry – og det er en ret som fungere rigtig godt i en daginstitution. Og for mig er det en super god anledning til at få brugt rigtig mange grøntsager. Det svinger alt efter sæsonen hvad der havner i retten.
grøntsagscurry

Her er retten serveret på et stykke hjemmebagt ristet brød – men i hverdagen bliver den serveret i en skål som her
all in one grøntsagscurry

Du skal bruge :
En rigtig god karry – 2 spsk
1 tsk gurkemeje
1 løg hakket
2 spsk olivenolie
2 auberginer – skåret i enten tern eller skiver
1 rød chili – finthakket uden kerner
2 fed hvidløg knust
2 store kartofler – helst kogefaste, tern
1 lille blomkål – delt i mindre buketter
2-3 gulerødder skåret i grove stykker
1 dåse kikærter
100 gram grønne bønner
4 spsk tomatpure
saft af 1 citron
7-8 dl grøntsagsbouillon
Salt/Peber

Tilbehør kan være :
Kogte ris eller grov bulgur
1 bundt hakket koriander
Yoghurt naturel

Varm olien op, tilsæt karry samt gurkemeje. Tilsæt derefter løg/hvidløg, chili samt auberginer. De skal være brune og møre. tilsæt tomatpure samt citronsaft. svits i 3-4 minutter. Kom kartofler samt grøntsagsbouillon i. Lad det småsimre i 10-15 minutter under låg. Tilsæt så blomkålen, kikærter, gulerødder – lad det småsimre i 5 minutter. Tillsidst tilsætter du de grønne bønner. Lad det hele småsimre yderligere i et par minutter – eller indtil alle grøntsager er møre og saucen er kogt noget ind. Smag til med salt/peber.

Anret curry´en oven på en bund af ris – top med hakket koriander – server yoghurt og evt mangochutney til.

Ærtecreme med blomkål, mandler med citron

Super lækker cremet ærte,blomkål, løg creme – toppet med ristet blomkål og mandler – mums siger jeg bare 🙂ærte,blomkål creme - blød og lækker

Du skal bruge :
2 spsk ekstra jomfru olivenolie
1 løg i tern
3 dl fløde eller soyafløde
500 g blomkål, skåret i små buketter
250 g grønne ærter
50 g mandler – groft hakket
1 tsk tørret oregano
salt,peber
olie, til stegning

Citron – dressing :
1 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie

Sådan gør du :

Varm olivenolien i en pande, tilsæt løg og og svits til de er klare. Tilsæt fløde og halvdelen af ​​blomkål og lad det simre blidt over svag varme i 10-12 minutter, eller indtil de er møre. Hæld blomkål og løg til en blender og blend til en glat puré.
Tag en gryde med vand og bring den i kog og kog ærterne i et 1 minut, hæld ærterne i en sigte og skyl med koldt vandt.

Varm olie i en pande og tilsæt resten af blomkål buketterne og steg dem til de er gyldne. Tilsæt mandlerne – krydr med oregano, salt.

Læg cremen i en dyb tallerken , pynt med de ristede blomkål, mandler – samt dressing rørt af citronsaft og olie, krydr med lidt peber.

Salat med radiser, blomkål, brøndkarse samt aspargesbroccoli

Jeg havde købt et brev med forskellige radiser sorter – som jeg såede i maj.
Jeg var selvfølgelig spændt på om de blev til noget – men det gjorde de,
Se bare her hvor flotte de er :
radiser flere farver
De blev brugt i en salat med rå blomkål skåret i tynde skiver, brøndkarse, dampet asparges broccoli – friske hyldeblomster med en dressing lavet af olivenolie, hyldeblomstsaft, salt & peber
salat med rå blomkål, brøndkarse, radiser
Resterne fik jeg til frokost dagen efter med rugbrød samt hummus med mandler
salat med mandel hummus samt brød

Blomkål – broccoli med dild-mayo, jordnødder samt dild

Blomkål-/broccolisalaten fik vi som en del af en buffet til min søns konfirmations. Den var een af mange salater vi fik .
Den består af dampet blomkål samt broccoli – samt rå blomkål/broccoli. Som bliver vendt i en hjemmelavet dild/kapers mayo.
Pyntet med ristet jordnødder samt frisk dild.salat med blomkål og broccoli

Broccoli og blomkålsalat med dild

Til 4 personer

Mayo med dild og kapers

1 pasteuriseret æggeblomme
2 spsk citronsaft
1/2 tsk sukker
1/2 tsk salt
2 spsk hakket frisk dild
1 spsk hakket kapers – undlades hvis ikke du kan lide kapers og tilsættes 1 tsk dijonsennep i stedet for.
1 dl jordnøddeolie eller sesamolie.

Hvis ikke du har tid til at lave din egen mayo kan du blot købe en god een af slagsen, og tilsætte dild, citronsaft, kapers og lidt sukker.

Pisk æggeblomme med citronsaft, salt med en elpisker. Tilsæt olie, først i dråber og derefter i en tynd stråle, og pisk indtil til olien er brugt.
Bland dild og hakkede kapers samt sukker i din mayo.

Blomkål samt broccoli:

1 lille blomkål
1 broccoli
70 gram jordnødder
lidt salt
Lidt jordnøddeolie
Lidt citronsaft
peber
Dild til pynt

Rens blomkål og broccoli – den ene halvdel af blomkålen samt broccoli dampes i kogende vand i 2 minutter og afkøles.
De resterende blomkål og broccoli – skæres i tynde skiver.
Jordnødderne ristes på en pande med lidt jordnøddeolie med lidt salt til de er gyldne.

Vend blomkål -/broccoli med mayoen og smag til med lidt citronsaft, salt og peber. Top med dilden og jordnødder – og slut af med friskkværnet peber .

Smager godt sammen med skaldyr – eller som vi fik kalvemørbrad, svinemørbrad .

Blomkål-/broccolisalat med fetacreme

salat med broccoli og blomkål samt fetacreme

Blomkål .-/ broccolisalat med fetacreme

Jeg er vild med den her salat – den kan bruges til alt fra fisk til alle former for kød.
Normalt serverer jeg den med ristet rugbrød ovenpå men som et lidt sjovt indslag er der groft hakket flæskesvær ovenpå.
Det fungerede ret godt til den svinemørbrad vi fik til.

Til fetacreme skal du bruge :

1 dl græsk yoghurt eller bare drænet yoghurt
100 gram feta

Rør feta og yoghurt sammen i en skål

Blomkål og broccoli :

200 gram blomkål samt 200 gram broccoli
snittes ultra tyndt på et mandolinjern, vendes derefter i en blanding af 4 spsk æbleeddike samt 2 spsk olivenolie, smag til med salt og peber.
Hak 1/4 bundt bredbladet persille samt 100 gram flæskesvær eller 3 skiver ristet rugbrød.

Fordel fetacremen på et fad – læg blomkål/broccoli ovenpå – og drys med flæskesvær eller rugbrød samt persille.

Aloo gobi – kartofler og blomkål i karry

Jeg havde på et tidspunkt en ung kvinde fra Pakistan til at hjælpe mig i køkkenet. Hver morgen havde hun en lun pandekage med som indeholdt  Aloo gobi – som var hendes morgenmad. Retten kan serveres som en hovedret eller som tilbehør. Opskriften er hendes, tilpasset så den passer til mindre børn og med krydderier som du enten har eller nemt kan skaffe. Børnene er vilde med retten og vi får enten brød og yoghurt til og nogen gange spinat pandekager. Aloo gobi -kartofler og blomkål i karry

Du skal bruge :
800 gram blomkål ( 1 blomkålshoved ) – skåret i buketter )
800 gram kartofler – skåret i tern
1 løg, finthakket
1 dl olie
1 tsk spidskommen
2 revet fed hvidløg
3 centimeter frisk ingefær, revet
1/2 tsk gurkemeje
1 rød chili, finthakket uden kerner
1 tsk sennepsfrø
1 tsk fennikelfrø – knust i en morter
3 tomater skåret i tern
Frisk koriander til pynt

Sådan gør du :
Del blomkålen i buketter.
Skær kartoflerne i tern.
Fint hak løget, chili
Riv ingefær, hvidløg
Fennikelfrø knuses i en morter
Skær tomaterne i tern
Varme olie og svits spidskommen, sennepsfrø i et minut.
Bagefter tilsæt løg, hvidløg, rød chili og ingefær, som også skal svitses.
Tilsæt kartofler og steg. Tilsæt gurkemeje og chili pulver, og steg igen.
Tilsæt tomaterne i tern og lad retten småkoge cirka 5 minutter.
Tilsæt blomkålen og steg ved fuld varme cirka 1 minut.
Skru ned for varme, læg låg på og lad det hele småkoge cirka 15 minutter.
Smag til med lidt salt

Servere med grofthakket koriander og en skefuld yoghurt eller som tilbehør til en kødret.

Bagt blomkål med en panko af tomater,persille samt mandler

Super lækkert tilbehør eller som en selvstændig vegetarret. Jeg fik den bagte blomkål som en selvstændig vegetarret med salat til.
Har før lavet den med en blød polenta med parmesan – smager også super godt.
Ristet blomkål med soltørret tomater,persille,rasp,hvidløg og mandler
Du skal bruge :
Til blomkålet
1 blomkål skåret i skiver
2-3 spsk olivenolie
Salt/peber

Panko blandingen :
2 dl panko/rasp
2 spsk smør eller olie
1 dl hakkede mandler
1 fed hvidløg finthakket
1/2 dl finthakket persille
1/2 dl soltørret tomater finthakket

Skær din blomkål i skiver og smør dem med olie – læg på et stykke bagepapir på en bageplade. Bages i ovnen ved 220 grader i 15 min på hver side.

Imens blomkålen bager kommes der lidt smør/olie på en pande – svits hvidløg,persille, de soltørret tomater samt din panko/rasp – det skal være sprødt og gyldent.
Tag blomkålen ud når den er mør og gylden – lægges på et fad og drys panko blandingen over. Server det som tilbehør til en kødret eller fisk. Eller spis blomkålen som en vegetarret med salat, kartoffelmos eller polenta til .

Köfte med salat af revet kina radisser – hummus og blomkål

Köfte med salat af revet kina radisser – hummus og blomkål vendt panko med lime og chili. Om sommeren får vi Köfte med en melon-/fetasalat med i dag fik vi altså revet kina radisser og blomkål som blev vendt i æg, panko, lime og chili. Kofta ,Köfte med tilbehør

Du skal bruge :

250 gram hakket lammekød
250 gram hakket oksekød
1 tsk spidskommen
En knivspids allehånde
En knivspids kanel
En kniv spids chiliflager
Et mellem stort rødløg – finthakket
1 håndfuld pistacienødder usaltede – grov hakkede
1 fed hvidløg – fint hakket
Et bundt bredbladet persille – finthakket
salt/peber

Bland det hele sammen – farsen rulles til små kugler eller som jeg har gjort her sat på et træspyd. Steges i olie ved medium varme til de er gyldne og gennemstegte.

Salat af kina radisser :

1 stor kina radisse – fintrevet
1 bundt persille – finthakket
2 tomater skåret i tern
Salt/peber
Lidt olivenolie

Bland det hele sammen – smag til med salt/peber og dryp lidt olivenolie over

Opskrift på hummus finder du her : http://kammerfruenogfedtegreven.dk/opskrifter-fra-vuggestuen/hummus-eller-humus/

Til blomkålen :
1 blomkål skåret i tynde skiver
1 æg sammenpisket
1 tsk salt
Peber
1 knivspids chiliflager
Fint revet limeskal
2 dl panko krummer
Olie til stegning

Skær blomkålen i tynder skiver .Bland panko med salt/peber, revet limeskal samt chili.
Vend blomkålen i det sammenpisket æg og derefter panko blandningen. Steges på en pande i 15 min til de er sprøde og gyldne.

Blomkålspuré – fra babymad til en lækker forret

I det daglige laver jeg rigtig meget blomkåls-puré i det vi har rigtig mange meget små børn. Og de er ret glade for den milde smag fra det kogte blomkål. Ofte bliver det mikset med kartofler, mælk, smør og nogen gange mandler. Men det kan ligesom her laves til en lille lækker forret med røget laks eller stenbiderrogn.Blomkålspure med røget laks

Blomkålspuré :

250 gram blomkål
2 fed hvidløg
1 dl piskefløde el mælk
1 spsk citronsaft
Salt & peber

Pynt :
200 gram røget laks
1/2 agurk – skåret i tynde halve skiver uden kerner
3-4 skiver ristet rygbrød i tern
Brøndkarse eller purløg,karse
Lidt god olivenolie

Sådan gør du:
Skær blomkålen i mindre stykker, også stokken, og put det hele i en gryde med usaltet kogende vand sammen med 2 fed hvidløg. Lad det koge i 10 minutter. Tilsæt nu fløden kog videre. Når blomkålen er mør blendes den til en lind puré, mens den er kogende varm. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.Fordel blomkålscremen i 4 glas og stil dem på køl i mindst 2 timer. Ved servering pyntes der med røget laks skåret i fine strimler, agurk, ristet rugbrød og grønt drys – dryp lidt god olivenolie over.
Du kan selvfølgelig bryge andre former for røget fisk – rejer – stenbiderrogn.

Salat med ristet kikærter, blomkål, tomater, nødder, rødløg samt rucola

En lækker salat som vi fik i dag sammen med lam i kokos. Vi fik også friske agurkstave til – vi spiste op 😀

salat med kikærter,blomkål og rucola

400 gram kogte kikærter

1 halvt blomkål – kogt let i 3 min

3 tomater skåret i både

1 rødløg skåret i tynde skiver

1 håndfuld hasselnødder – ristet

1 fed hvidløg – finthakket

1 tsk paprika

Saften fra 1/2 citron

Olivenolie

! rød chili finthakket – eller 1 tsk tørret rød chili

300 gram rucola

salt/peber

De kogte kikærter ristes i olivenolie med hvidløg, paprika,chili samt salt og peber. Når de er godt ristet tilsætte tomater i både sammen med citronsaft – varm det hele godt igennem.

Kog/damp blomkålet i letsaltet vand. Rist nødderne på en pande og hak dem evt groft.

Skær rødløget i tynde skiver.

Bland salaten sammen og server til kylling , lam eller spis den som den er med groft brød til . Fordi vi fik lam i dag valgte jeg at tilføje 1 håndfuld tørret tranebær 🙂