Vegetar curry med ris

Bare et hit hos de kære børn – en ret vi får ofte som man kan bruge på alle årstider.
Her er den med rodfrugter – æbler serveret med ris 🙂
vegetarcurry i vuggestuen

vegetarcurry med ris

Du skal bruge til 4 personer :

200 gram knoldselleri
3-4 gulerødder
2 stængler bladselleri
1 porre
2 løg
2 danske æbler
1-2 fed hvidløg
1 spsk. gul karrypasta eller 2 spsk. karry
2 dl vand
1 ds kokosmælk
10 gram ingefær
skal og saft fra 1 citron
2 spsk. æbledikke
salt/peber
1 bundt friske koriander
olie

Rens og skyl alle grøntsager, skær dem i grove tern. Kom alle grøntsagerne i en gryde med olie, karry samt hvidløg.
Lad det sautere stille og roligt i 5 minutter – tilsæt vand samt eddike.
Damp grøntsagerne under låg i 5 minutter til de er møre men stadigvæk har bid. Tilsæt kokosmælk – kog ind til kokosmælk bliver lidt tyk.
Tilsæt revet ingefær, citronskal, salt,peber – smag til med citronsaft.
Server med friske koriander samt kogte ris og evt naan brød.

Bagt pastinak med blåbær/blommesalsa

Bagte rodfrugter får altid en meget delikat sødme – og har man tid nok til at langtidsbage dem bliver de både bløde og seje.
Salsa af blommer og blåbær, løg, chili – æbledikke samt blåbærsirup passer så fint til. Du kan sagten bruge andre rodfrugter så som knoldselleri, jordskokker eller persillerødder.
Bagt pastinak med blåbær-blommesalsa

Til 4 personer skal du bruge

5-6 store pastinak
1/2 dl æbleeddike
olivenolie – 3 spsk
10 friske timiankviste
Salt

Salsa

6 stk blommer
1 bakke blåbær
1/2 frisk rød chili eller lidt tørret chili
1 løg
1/2 æbleeddike
2 spsk. olivenolie
salt/peber
1 spsk. blåbærsirup eller honning

Vask og skrub pastinakkerne grundigt og skær toppen af. Vend dem med eddike og olivenolie, timian kviste samt salt.
Læg dem i et ovnfast fad med bagepapir – bag dem ved 135-140 grader i 2 timer eller indtil de er godt møre.

Salsa :

Skær blommer i halve og tag stenen ud – skær dem i små tern. Hak løget fint. Rør blommetern og løg sammen med eddike,olivenolie, sirup/honning,chili – smag til med salt og peber.

De bagte pastinakker skæres i mindre gerne grove stykker når de er færdigt bagte – vend dem sammen med salasen og smag evt til med lidt salt/peber – serveres imens de stadigvæk er lune.Bagte pastinakker med salsa af blåbær og blommer

Vegetarpålæg – tilbage til 80érne

Mange af de opskrifter jeg bruger i det daglige på vegetarpålæg stammer fra dengang jeg var på højskole sidst i 80érne, de fungere stadigvæk og er et super godt tilbud til de børn som har allergier og er veganer. Er du ikke lige til at få det med på et stykke brød kan de fint bruges til dip, eller bruges i stedet for smør i en sandwich.

Et klart hit er denne som består af pastinak og tofu – børnene er vilde med smagen fordi pastinaken bliver bagt og det bringer nøddesmagen frem.
vegetar pålæg af pastinak

Du skal bruge :

1 stort løg
1 fed hvidløg
100 gram pastinak
150 gram Tofu
4 spsk olivenolie – eller tidsel eller anden form for olie
2-3 tsk sennep
2 håndfulde persille
salt/peber

Pastinakken og løgene skæres i mindre stykker. Lægges på et stykke bagepapir, pensles med lidt olie. Bages ved 200 grader i 30 min, eller til de er møre og gyldne.
Kom derefter pastinakken, løgene, hvidløg, persille samt tofu en i blender – tilsæt olien. Hvis massen er for fast tilsættes lidt vand. Smag til med sennep, salt og peber.

Kan bruges til at slags brød – pyntes med en tomatskive. Er også super lækker som dip til friske grøntsager. Holdbarheden er 2-3 på køl.

Den anden som også er et hit til de små børn er artiskok med oliven, rød peber samt basilikum. Den kan laves i en luksusudgave med mandler i stedet for brød. Og er også velegnet som dip.

vegetar pålæg af artiskok,basilikum,oliven

Til den skal du bruge :

ca 1 dl friske basilikumblade
2 skiver brød af een slags – bare ikke rugbrød
1/2 dl grønne oliven
1 lille rød peberfrugt
ca 1 dl olivenolie
1/2 glas artiskokhjerter
Salt/peber

Skær peberfrugten i mindre stykker – det samme gælder brødet. Kom alle ingredienser op i blenderen – blend indtil massen er ensartet. Hvis massen bliver for tyk tilsæt lidt ekstra olie eller vand
Smag til med salt og peber.

Smager godt på et stykke groft rugbrød – holdbarheden på køl er 2-3 dage.