Salat med bagt butternut Squash, spidskål, bacon samt mozzarella

Salat med frisk spidskål, bagt butternut squash, mandler, persillepesto og hjemmedyrket rucolaspirer, soltørret tomater, mozzarella samt bacon – det var min egen frokost idag 🙂bagt butternut squash, mandler,pesto,bacon - lækker salat

Den kan selvfølgelig også bruges som tilbehør til kylling eller et andet stykke kød.

Til 4 personer skal du bruge:

1 butternut squash – skåret i tern
200 gram bacon – kan undlades
200 gram bøffelmælk mozzarella
200-300 gram salat – for eksempel hjertesalat og rucola – eller hvad du foretrækker
60 gram mandler eller de nødder du foretrækker
1 – 1 1/2 dl pesto – persille eller basilikum
100 gram soltørret tomater

Skær butternut squashen i tern – læg dem på et stykke bagepapir sammen med baconen, og mandler og bag det hele ved 200 grader i 15-20 min.
Køles lidt af inden du vender det med salaten , mozzarella soltørret tomater og pesto.

Aloo gobi – kartofler og blomkål i karry

Jeg havde på et tidspunkt en ung kvinde fra Pakistan til at hjælpe mig i køkkenet. Hver morgen havde hun en lun pandekage med som indeholdt  Aloo gobi – som var hendes morgenmad. Retten kan serveres som en hovedret eller som tilbehør. Opskriften er hendes, tilpasset så den passer til mindre børn og med krydderier som du enten har eller nemt kan skaffe. Børnene er vilde med retten og vi får enten brød og yoghurt til og nogen gange spinat pandekager. Aloo gobi -kartofler og blomkål i karry

Du skal bruge :
800 gram blomkål ( 1 blomkålshoved ) – skåret i buketter )
800 gram kartofler – skåret i tern
1 løg, finthakket
1 dl olie
1 tsk spidskommen
2 revet fed hvidløg
3 centimeter frisk ingefær, revet
1/2 tsk gurkemeje
1 rød chili, finthakket uden kerner
1 tsk sennepsfrø
1 tsk fennikelfrø – knust i en morter
3 tomater skåret i tern
Frisk koriander til pynt

Sådan gør du :
Del blomkålen i buketter.
Skær kartoflerne i tern.
Fint hak løget, chili
Riv ingefær, hvidløg
Fennikelfrø knuses i en morter
Skær tomaterne i tern
Varme olie og svits spidskommen, sennepsfrø i et minut.
Bagefter tilsæt løg, hvidløg, rød chili og ingefær, som også skal svitses.
Tilsæt kartofler og steg. Tilsæt gurkemeje og chili pulver, og steg igen.
Tilsæt tomaterne i tern og lad retten småkoge cirka 5 minutter.
Tilsæt blomkålen og steg ved fuld varme cirka 1 minut.
Skru ned for varme, læg låg på og lad det hele småkoge cirka 15 minutter.
Smag til med lidt salt

Servere med grofthakket koriander og en skefuld yoghurt eller som tilbehør til en kødret.

Lasagne med tofu, tomat og portobellosvampe

Når man laver mad i en institution er der alle mulige hensyn der skal tages. Vi har børn med mælkeallergi – glutenallergi, ikke spisende okse/kalve/svinekød/skaldyr…….. Så er den her lasagne et rigtig godt bud –  hvor alle kan spise med. lasagne med tofu,tomat,svampe

Varianten på billedet er tofuen vendt i revet parmesan – det undlader jeg selvfølgelig til vores børn med mælkeallergi.

Til 4 personer
300 gram fast tofu, drænet og skåret i skiver på 1 cm – de kan også skæres i tern på 1×1 cm.
4 spsk fintrevet parmesan ( kan undlades )
salt/peber
4 spsk olivenolie
250 gram cherrytomater
4 portobellosvampe skåret i tykke skiver
2 fed hvidløg, finthakket
3-4 spsk balsamico eddike
1 håndfuld friske basilikumblade
3 friske lasagneplader per person

Rist svampene i 2 spsk olie til de er gyldne, tilsæt tomater og hvidløg og rist dem indtil de er lige ved at sprænge. Hæld balsamico på og lad det boble indtil det begynder at karamellisere.Hæld lidt vand på ca 1/2 dl sammen med basilikumbladene – så du får en dressing, smag til med salt/peber.Dæk tofuen med revet parmesanost – krydr med salt/peber og steg dem på pande i olie indtil de er gyldne. Sluk for panden og kog dine friske lasagneplader efter anvisningen på pakken. Si vandet fra og giv dem et skævt olie så de ikke klistre sammen.Læg et lag af lasagneplade, tofu, svampe/tomatblandingen – rund af med at hælde dressingen over fra panden- og pynte med lidt frisk basilikum.
Tofu lasagne