Kartoffelblinis af bagte kartofler med stenbiderrogn

Når stenbiderrogn er i sæson – så skal vi selvfølgelig prøver det . Med vi mener jeg altså børnene. Her er de serveret med kartoffelblinis i stedet for de almindelige med boghvede. De små blinis af kartofler glider nemt ned for mindre børn – lige så gælder det stenbiderrognen – dog er de ikke vilde med de rå løg.Stenbiderrogn med blinis

Til kartoffelblinis :
4 store bagekartofler
75 g smør
1 tsk salt
1- 2 æg
olie til stegning

Der bliver ca. 15-20 blinis ud af den mængde, der er angivet i opskriften.
Start med at bage kartoflerne i en 200 grader varm ovn i 1 time. Skrab kødet ud af kartoflerne, kom det i en foodprocessor, og blend det med smør, salt og æg.
Det er vigtigt, at kartoflerne blendes, mens de stadig er meget varme.
Varm lidt olie op i en pande, og sæt klatter af kartoffelmosen .Steg blinierne ca. 2 minutter på hver side, til de er lysebrune, og læg dem på fedtsugende papir.

Blinierne kan laves nogle dage i forvejen, opbevares på køl og varmes op i ovn eller på pande inden servering.

400 g renset stenbiderrogn
salt, peber og citron
1 rødløg
1 lille bæger cremefraiche

Dryp stenbiderrognen af i en sigte, og smag den til med salt, peber og citron. Hak rødløget fint.
Top hver blini med stenbiderrogn, cremefraiche og rødløg, eller lad dine gæster gøre det selv.

Porre-pastinak-kartoffelsuppe – m/ topping af bagt pastinak og cashewnødder

Det er yderst sjældent det sker – men jeg løb tør for suppe i dag. Børnene spiste simpelthen så meget af suppen af den ikke slog til – de var tydeligvis ret vilde med smagen. Tror forklaringen er at jeg bagte pastinakken – og det gav bare lige en helt anden smag.pastinak-porresuppe

4 store bagekartofler
2 porrer
5 stk pastinak – husk at gemme til toppingen
7 dl hønsefond el grøntsagsfond
3 dl sojafløde eller almindelig fløde ( jeg bruger soya fordi jeg har rigtig mange mælkeallergiker )
4 spsk olie
1 tsk spidskommen
salt/peber
saften fra 1/2 citron
2 spsk cashewnødder
Lidt frisk merian eller oregano til pynt

Skræl pastinakkerne og kartoflerne og skær dem i tern. Rens porrerne godt og skær dem i skiver. Kom olien i en gryde og sauter kartofler samt porre uden de tager farve. Tilsæt spidskommen. Kom fond ved og lad det simre til kartoflerne er godt møre.
Læg pastinakkerne på et stykke bagepapir – hæld lidt olie over – krydr med lidt salt – og bag dem til de er gyldne og møre ved 200 grader i ca 15-20 min.
Rist cashewnødderne på en tør pande indtil de er gyldne – køl af og grovhak dem.
Kom de bagte pastinakker i suppen ( husk at gemme lidt til topping ) og blend suppen helt glat. Rør fløden i og varm suppen igennem uden den koger. Smag til med salt og peber og citronsaften.
Servere suppen med bagte pastinaktern, ristet cashewnødder og frisk merian/oregano – du kan evt komme 2 spsk græsk yoghurt på også.

Kødboller bagt i ovnen m/gulerødder, porre, kartofler – estragonsauce

En rigtig god børneret – men den holder også til voksne 🙂 En stor favorit på jobbet også er den så nem en et at lave.
Dejligt med retter som indeholder det hele og kan laves i ovnen.Bagte kødboller med estragonsauce
300 g gulerødder i skiver
2 porrer – skåret i skiver
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
3 kviste frisk estragon – hakket
5 dl hønsebouillon
2 ½ 3 dl fløde
2 løg
700 – 750 gram små kartofler – skåret halvt over

Varm olien i en gryde og svits gulerødder, porre, løg og kartofler et par minutter. Fordel grøntsagerne i et stort ovnfast fad. Krydr med salt og peber. Tilsæt hakket estragon og hæld bouillon og fløde ved.

500 g hakket kyllingekød eller kalv/svin/okse
2 spsk. hvedemel
1 æg
1 fed hvidløg -presset
2 kviste frisk estragon
Salt og peber

Hak løget fint og rør det med kødet sammen med presset hvidløg, hakket estragon, hvedemel og æg. Krydr farsen med salt og peber.
Form farsen til kødboller – de skal være på størrelse med en golfbold. Læg kødbollerne i fadet til grøntsagerne. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og steg i ca. 30-40  min. Vend kødbollerne når halvdelen af tiden er gået. Kartoflerne skal være møre !

Servere evt en grøn salat til .