Blomkålspuré – fra babymad til en lækker forret

I det daglige laver jeg rigtig meget blomkåls-puré i det vi har rigtig mange meget små børn. Og de er ret glade for den milde smag fra det kogte blomkål. Ofte bliver det mikset med kartofler, mælk, smør og nogen gange mandler. Men det kan ligesom her laves til en lille lækker forret med røget laks eller stenbiderrogn.Blomkålspure med røget laks

Blomkålspuré :

250 gram blomkål
2 fed hvidløg
1 dl piskefløde el mælk
1 spsk citronsaft
Salt & peber

Pynt :
200 gram røget laks
1/2 agurk – skåret i tynde halve skiver uden kerner
3-4 skiver ristet rygbrød i tern
Brøndkarse eller purløg,karse
Lidt god olivenolie

Sådan gør du:
Skær blomkålen i mindre stykker, også stokken, og put det hele i en gryde med usaltet kogende vand sammen med 2 fed hvidløg. Lad det koge i 10 minutter. Tilsæt nu fløden kog videre. Når blomkålen er mør blendes den til en lind puré, mens den er kogende varm. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.Fordel blomkålscremen i 4 glas og stil dem på køl i mindst 2 timer. Ved servering pyntes der med røget laks skåret i fine strimler, agurk, ristet rugbrød og grønt drys – dryp lidt god olivenolie over.
Du kan selvfølgelig bryge andre former for røget fisk – rejer – stenbiderrogn.

Dampede rødspættefileter i urtesovs med kogte kartofler

Dampede rødspættefileter i urtesovs med kogte kartofler samt salat med æbler/agurk vendt i en olie-/eddike dressing.

Det var hvad de kære små fik serveret i vuggestuen i dag – Vera på 2 år har udnævnt retten til hendes nye ynglings-ret 🙂 Dampede rødspættefileter i urtesovs med salat

Til 4 personer
500 g rødspættefileter
1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 spsk olie
2 porrer i tynde ringe
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
3 kviste af frisk timian
4 dl fiske- eller grøntsagsbouillon
1 dl soyafløde eller fløde,mælk
1 spsk majsstivelse
1 bundt persille
1 bundt purløg
1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber

Tilbehør :
Kogte kartofler
Salat med æbler skåret i tern – agurker skåret i tern samt fintklippet purløg

Rens rødspættefileterne fri for evt. skind og ben, drys dem med salt og peber og rul dem sammen
Lad olien blive varm i en gryde og svits porre samt krydderurterne. Krydr med salt og peber. Tilsæt bouillon og lad det simre i ca. 4 min. Læg fisken på urterne, læg låg på og lad dem dampe ved svag varme ca. 6 min. Tag fisken over på et varmt fad og hold den varm. Kog urter og sauce igennem med fløde og jævn evt. med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand. Smag til med hakket persille, purløg, salt og peber. Hæld sauce og grøntsager omkring fisken og server med kogte kartofler.
Lav evt noget salat med friske æbler samt agurk i tern – bland lidt eddike/olie/salt og peber sammen og hæld over – pynt med purløg.

Salat med pestobønner, artiskokhjerter, æbler, soltørret tomater

Sommermad behøver ikke være indviklet – og det er den her salat et meget godt bud på.
Enkel og lækker som tilbehør eller med et godt stykke hjemmebagt brød til.
salat med hvide bønner

Normalt laver jeg den her salat med melon, men det havde jeg ikke på lager i dag så melonen blev udskiftet med æble – det blev den ikke ringere af 🙂

Du skal bruge til 4 personer :

2 dåser hvide bønner
1 dåse artiskokhjerter
1 dl pesto hjemmelavet eller færdigkøbt
1 stor håndfuld soltørret tomater – mine var hjemmelavet
700 gram melon ( cantaloupe ) – el. som i dag 2 æbler skåret i tynde skiver
50 gram rucola eller en anden type salat
Evt. 1 dl sorte oliven
salt/peber

Skyl bønnerne – og lad dem dryppe af.  Skær artiskokhjerterne i halve. Bland bønner og artiskokhjerterne  med pesto – smag til med salt/peber. Udkern melon/æbler og skær dem i både.

Anret salaten:  fordel oliven, melon eller æbler, tomater med bønner/artiskokhjerter, top med rucola.