Bagt tomatsuppe med kikærter samt kokosmælk

Jeg har i den her uge været gæste madmor i en børnehave med 85 børn. Det har virkelig været en meget stor fornøjelse at møde så mange glade børn som har haft lyst til at smage på maden og har været så glade for at prøve noget nyt. Suppen de fik i dag er et super hit blandt mine “egne børn ” i vuggestuen – og det var den helt bestemt også her – godt jeg havde lavet lidt ekstra da de blev ved med at komme og hente mere…….suppe af kikærter og tomat

4 personer

500 gram tomater

1 stort løg – i både

1 hvidløg – ingen grund til at hakke

2 spsk. æbleeddike

1 spsk. olivenolie

Salt og peber

1 tsk. sød eller røget paprika

salt, peber

1 dåse hakkede tomater med deres saft

1 tsk. sukker (valgfrit)

frisk timian – blade fra 2-3 kviste, og ekstra til pynt

400 gram kogte kikærter skyllet, drænet – eller 1 dåse forkogte

1 dåse kokosmælk

3 – 4 dl vand

Skær tomaterne samt løg i grove tern- og kom dem i et ovnfast fad. Tilsæt hvidløg, eddike, olie, de hakkede tomater fra dåsen, røget paprika, timian,  salt og peber og vend godt rundt. Kom folie over fadet og bag ved 160 grader i ca. 1 time.

Tag fadet, og kom indholdet i en blender eller hæld det i gryde og brug en stavblender. Tilsæt lidt vand – dine kikærter, kokosmælk og blend igen til en jævn suppe. Varm den forsigtigt op og tilsæt vand alt efter hvor tyk du ønsker den. Smag til med salt og peber.

Du kan evt. pynte med parmesan ost ( revet )

Bagte auberginer med honning og yoghurt

Lige for tiden har min grønthandler mini auberginer fra Danmark – og den er min egen ynglings salat – men jeg er også så heldig at de kære små også er vilde med retten.

Jeg salter ikke auberginerne inden jeg bruger dem – det er spild af tid.

auberginer bagte med yoghurt og honning

1 kg auberginer

olivenolie – sådan cirka 6 spsk

2 dl yoghurt naturel

2 fed finthakket hvidløg

2 tsk honning

Lidt hakket bredbladet persille

salt og peber

Skær auberginerne i skiver. Pensl med olivenolie – og drys salt og peber på. Bag dem i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 30-35 minutter eller til de er gyldne og møre. Afkøl dem. Bland yoghurt med de finthakket hvidløg, salt og peber. Læg auberginerne på et fad og fordel yoghurt over – dryp honning over i en tynd stråle. Drys med persille.

 

Marcipan – kokos cookies – min søn bager

Back to school – min søn har fået hjemmekundskab og de skulle bage cookies. Han ville have gemt nogle jeg skulle smage – men kom til at spise dem 🙂 Så i dag ville han bage dem igen – men vi havde stort set ikke det han skulle bruge bortset fra kokosmel. Så han måtte bruge hvad vi havde – hvilket slet ikke var så ringe .

cookies - marcipan og kokos

Til sådan cirka 15 stk.

150 gram sukker

2 æg

100 gram marcipan

150 gram kokosmel

Pisk sukker og æg sammen – til det er hvidt og skummende.

Vend kokosmel og revet marcipan i æggemassen.

Sæt dejen med skeer – tryk dem lidt flade – på en bageplade beklædt med bagepapir. Og bag i ovnen i 7-8 minutter ved 170 grader. Afkøl og pynt med smeltet chokolade.

 

 

Jordbær cheesekage i glas

Denne cheese kage er lavet af ricottaost og jordbær – blød, lækker og frisk.Jordbær cheesekage

Til 4 personer

150 g digestive kiks

75g smør, smeltet

Fyld:

300 gram jordbær

300 frisk ost – jeg brugte ricotta

100 gram sukker

4 stk. husblas

Læg dine digestive kiks i en foodprocessor, tilsæt smør og blend indtil du ender op med en smuldrende slags wienerbrød dej. Denne dej vil være meget løs, men sådan skal den være. Smid husblas i koldt vand for at blødgøre dem. Jordbær i mindre stykker, frisk ost og sukker i en foodprocessor og blend indtil frugten er pureret. Hæld vandet fra husblas, pres overskydende vand og læg dem i en gryde. Smelt dem ved meget lav varme, men vær forsigtig med ikke at lade det koge. Lad det afkøle lidt og rør den i jordbær blanding. Placer 3 spsk. cookie dejen i hvert glas, og hæld jordbær fløde på toppen. Stilles til afkøling i køleskabet – Serveres med jordbær og andre bær, du kan lide.

Pastagratin med rejer, broccoli samt tomat – hurtig og simpel

En af de meget hurtige og simple pastaretter – men meget velsmagende.

Nogen gange har man som madmor brug for lidt hurtige retter i hverdagen – denne ret er én af dem – køn er den ikke men den er meget velsmagende og børnene er meget glade for retten – tomatsovsen er en hjemmelavet salsa som er blendet.

pasta med rejer og broccoli

4 personer

200 gram rejer

350 gram pasta – Jeg bruger suppehorn – passer godt til de mindre børn

1 Broccoli

1 dl Piskefløde eller mælk – kan undlades det har jeg gjort her

1 dl revet ost

5 dl tomatsalsa ( se opskriften )

Tomatsalsa

5 store tomater

1 løg

1 æble

1 dåse tomater

2 fed hvidløg

Chili – efter smag

1 tsk. Karry

1 tsk. Spidskommen

1 spsk. honning

1 spsk. Hvidvineddike eller æbleeddike

2 spsk. olivenolie

salt & peber

Du kan tilsætte lidt friske krydderurter efter din egen smag – f.eks. oregano, rosmarin, timian eller mynte.

Skær tomater, løg, æbler samt hvidløg i grove stykker. Læg dem i et ildfastfad med resten af ingredienserne – krydr med salt og peber. Bag i ovnen ved 160 grader i 40 min – vend rundt undervejs.

Den kan serveres som den er – men jeg har blendet det til en tomatsovs og tilsat en lille smule vand.

Kog pastaen, så den stadigvæk har bid – skær broccoli i små buketter.

Vend rejer, pasta, tomatsalsa sammen med fløde, smag til med salt og peber.

Hæld det i et ovnfast fad og drys med ost. Bag i 15 min ved 210 grader.

 

Amerikanske havregrynspandekager med tranebærsirup

Eftermiddagsmaden i dag var pandekager med tranebærsirup og som vanligt med frisk frugt til. Jeg havde en god rest af tranebærsaft tilbage fra sidste uge som blev nedkogt til sirup og som passende blev brugt til de dejlige pandekager.
Pandekager med havregryn

Tranebærsaft :

Ingredienser
1- 2 dl dl vand
500 gram friske eller frosne tranebær
200 gram sukker
1/2 dl citronsaft
1/2 dl appelsinjuice

Hæld vand og tranebær i en gryde og bring det i kog – skru ned og læg låg på. Lad det simre i 20 minutter eller indtil bærerne begynder at poppe.Sigt med en finmasket si, pres blanding med en ske; kassere bær. Hæld saften tilbage i gryden og rør sukker, citronsaft og appelsinsaft i . Bring i kogkog og rør indtil sukkeret er opløst.
Fjern gryden fra varmen. Sættes derefter til afkøling. saften kan blandes med vand eller dansk vand.

Skal du lave sirup skal du blot koge saften lidt længere så den tykner.

Havregrynspandekager – amerikanske

ca 10-12 stykker

2 dl kærnemælk – eller en anden form for mælk

80 gram hvedemel

60 gram havregryn

2 æg

1/2 tsk salt

1 tsk bagepulver

1 tsk sukker

Del æggene – pisk æggehviderne stive og pisk æggeblommer med mælken. Vend havregryn, mel, bagepulver, salt og sukker i mælken blandingen. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i – og bag derefter små pandekager i lidt smør på en pande.

Bagt grød med speltflager, dadler, kokos, pærer samt nødder

Mandag er grøddag i vuggestuen – i dag fik vi så bagt grød med nødder, speltflager, frisk frugt, dadler, kokos – smager så lækkert ! Bagt speltgrød med skyr

Den her grød type får vi nogen gange om eftermiddagen – men i dag fik vi den til frokost og som altid når vi har grød på menuen bliver der spist igennem. grøden blev serveret med frisk frugt samt skyr.

2 pærer i grove tern

125 gram speltflager

40 gram hakket valnøddekerner eller det kan være mandler, hasselnødder.

50 gram dadler i mindre stykker

25 gram kokos i flager eller kokosmel

1 spsk rørsukker

1 tsk vaniljesukker

1/2 tsk. kardemomme

lidt salt

2 æg samt 2 dl mælk

Hertil :

Skyr samt frisk frugt

Læg pærerne som er skåret i tern i bunden af et ovnfast fad. Bland speltflager, nødder, kokos, dadler, rørsukker, kardemomme, vaniljesukker samt salt godt sammen – og fordel dem over pærerne.

Pisk æg og mælk sammen og hæld det over. Bag grøden i ovnen i 35 min ved 200 grader. Servere grød lun eller kold med frisk frugt og skyr til. 

Skyr med kerner og frisk frugt

1 gang om ugen får vi yoghurt om eftermiddagen – gerne med noget hjemmelavet drys på – men i dag fik vi altså en lidt anderledes ret. Vi fik skyr som var blandet med perlespelt kogt i frisk appelsinsaft og vanilje. Ovenpå fik vi frisk frugt skåret i mindre stykker. Det smagte super syntes børnene og den kan sagtens bruges på et brunch bord – eller bare i weekenden til morgenmad 🙂 Retten kan laves med græsk yoghurt, kvark – og den kan fint laves i forvejen. Nogen gange får vi det også med hakkede mandler samt frugt – der er masser af muligheder.skyr med kogt perlespelt og frisk frugt

 Perlespelt kogt i appelsinsaft

1 vaniljestang

3 dl frisk presset appelsin saft – eller appelsinjuice

100 gr. perlespelt

Bring appelsinsaft, vaniljekornene og perlespelt i kog – lad det små koge ved svag varme med låg på i ca. 30 min – rør i det indimellem. Stil det derefter på køl – til det er helt koldt.

1/2 liter skyr

1 spsk. flormelis

1 dl mælk – kan undlades

saft fra 1 appelsin – eller 1/2 – 1 appelsinjuice

Rør skyr  sammen med saften,  mælk samt flormelis. Vend de kolde perlespelt i og stil det på køl i mindst 30 min.

Servere med frisk frugt i mindre stykker – alt kan bruges.

Edamame snacks med med wasabi dip

Man skal være lidt opfindsom når børnene skal have deres eftermiddagsmåltid. For de små børn er det måltid næsten lige så vigtigt som frokost måltidet – og de spiser rigtig meget efter de har sovet. Så i dag fik de Edamane snacks – grønt/frugt og brød.

edamane snacks med dip

Jeg havde købt mine edamane bønner uden skal. Jeg tog bare og vendte de kogte edamane bønner  i et pisket æg – derefter vendte jeg dem i en bladning af grov rasp – parmesan – salt og peber. Lagde dem på en bageplade beklædt med bagepapir og satte dem i en forvarmet ovn på 220 grader i ca 15 – 20 min. De skal være sprøde og gyldne.

Dippen er blot wasabi oprørt med cremefraiche – den kan røres med yoghurt, skyr eller mayonnaise for den sags skyld. Jeg lavede den ikke alt for stærk da det var de mindre børn som skulle have det.